eBoxer tværet ud på asfalt ved circle-K

AdobeStock_23595804_blog

Det var en mørk og stormfuld aften ved Circle-K i Vejle.

Min eGolf trængte til strøm og jeg trængte til en lur. Før jeg blundede hen faldt mit blik på et par boxer shorts, som nogen havde tabt på kørebanen. Bilernes ubarmhjertige hjul havde ødelagt bukserne, og regnen der boksede ned fik dem til at se endnu mere ynkelige ud, som en falleret kæmper der lå til tælling på canvassen.

Pludselig var jeg ikke længere på Circle-K, men i en boksering, hvor mit store idol gjorde klar til kamp.

Egentlig har jeg aldrig været den store fan af boksning.

Vold er bare ikke min gebet.

Men denne ENE bokser (som forlængst er stoppet) kunne i mine unge dage få mig til at køre 50 kilometer for at sidde til langt ud på natten sammen med min far, når vi skulle se en af hans kampe – og det på trods af at det sjældent varede mere end 1-2 minutter (ofte meget mindre), før han havde vundet på knock out.

Når hans djævelske uppercuts og ditto diabolske hooks ramte modstanderen LØD det ganske enkelt anderledes end andre bokseres slag.

Prøv at lytte næste gang du ser en af hans kampe på YouTube.

(Bare rolig, det tager næppe mange minutter af dit liv.)

Det lød anderledes, fordi der var så meget mere fart og kraft i hans slag.

Du ved formentlig allerede, at jeg taler om Iron Mike Tyson.

Og ja.

Jeg ved godt, at han er dømt for voldtægt – men han tog sin straf som en mand. Jeg ved også, at han 2 gange har bidt Evander (the-real-meal?) Holyfield i øret under en kamp. Der er sikkert andre skandaler omkring manden, men når dagen er omme, så er han den eneste bokser, som nogensinde har fascineret mig, og jeg har ubevidst fundet undskyldninger for mandens dårlige sider – simpelthen fordi han var så karismatisk.

Nu ER Tyson faktisk en ganske fornuftig mand at høre på som menneske.

Det opdagede jeg til min forbløffelse, da Line Baun Danielsen en gang interviewede ham.

Men der findes masser af aggressive og karismatiske mænd som ham, som slet ikke burde gå frit omkring – vi behøver kun at vende blikket mød øst i disse dage for at finde vor tids mest hensynsløse diktator, som formentlig snart vil være årsag til tredje verdenskrig. Jeg gætter på, at hans vælgere også fandt ham karismatisk, og – undervejs i den skæbnesvangre historiske kontekst – fandt undskyldninger for hans ugerninger, lige indtil det var for sent.

Nu er hans magt blevet for stor, og han er sprunget ud som fuldbyrdet voldtægtsmand.

Han snupper ikke blot naive blondinder, som banker på hans hotelværelse om natten.

Han tager ALT, hvad der passer ham, indtil nogen sender ham til tælling.

Pow. Klask. Smæk.

Tyson sendte sin modstander til tælling, og jeg vågnede med et SÆT.

Regnen silede stadig ned på de stakkels shorts, der konstant blev ramt af bilernes barske boksehandsker.

Både mit og bilens batteri var opladet.

Jeg måtte tilbage til virkeligheden, men lektionen blev hængende i mit baghoved...

Din personlige karisma er et af dine stærkeste værktøjer, når du skal bygge din liste af følgere. Brugt rigtigt, kan den skabe fans, som ikke kunne drømme om at købe dine ydelser fra nogen andre.

I april måned er der LEAD BATTLE i mit univers for ambitiøse e-mailmarkedsførere.

Og det betyder?

At vi frygtløst og fokuseret kaster os ind i ringen for at få nye læsere ind på vores lister.

Skal du med?

Kun læsere på min e-mailliste får adgang til at købe billet, så start med at skrive dig op forneden.


Morten Spindler


Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.