Hvem vinder: (Blank) email dude eller AI..?

En pokkers dag...

Forleden sendte jeg en email ud til en liste på ... mange, mange, mange ... tusinde responsive læsere, der normalt reagerer rimelig positivt når vi sender noget – men ikke en eneste af dem åbnede denne emails. Der var (logisk nok) heller ikke nogen, som klikkede.

Da jeg kiggede godt efter, viste det sig, at den famøse email slet ikke var blevet sendt.

Jeg havde glemt at indsætte afsender, så systemet prøvede at sende den ud til hver eneste mailadresse på listen, men fejlede hver gang fordi en email SKAL have en afsender-adresse.

Man kan undre sig.

Hvorfor vil udsendelsesystemet overhovedet acceptere at man trykker SEND, hvis der ikke er en afsender?

Men nej.

I stedet for at advare mig om, at jeg skulle vælge afsender, stod skidtet i timevis og prøvede. Og hvis DET er en indikator for kvaliteten af kunstig intelligens, som nogen siger er en trussel mod selveste menneskeheden, så skal vi vist ikke være så bange, faktisk grænser det her vel nærmere til kunstig idioti.

Så, jo.

Der går ski nok en del år før ganske almindelig sund fornuft, kreativitet og menneskelig intuition bliver trumfet af de der robot-hjerner.

Et andet eksempel er Facebooks algoritme-rytmer, som sætter ind når du skal annoncere for at få nye leads.

De kan godt hjælpe dig med at finde leads, det må man lade dem have.

Men et enkelt lille fejltrin fra din side, og hele den læring, som AI ellers har brændt mange tusinde af dine kroner af for at opbygge igennem flere måneders annoncering, kan blive smadret. For eksempel hvis du ændrer målretningen af annoncesættet en lille smule – det prøvede en af mine trofaste Fearless-læsere for nylig – og i hendes tilfælde steg prisen pr. lead pludselig drastisk.

Er det så god kvalitet kunstig intelligens?

Altså hvis et menneske skal holde øje med teknikken og være yderst varsom med at pille, så vil jeg da nærmere kalde det skrøbelig intelligens.

Anyway, det er noget, som du gør klogt i at tænke over i din færden udi verden.

Og så kan du overveje at joine mit meget lidt kunstige univers for ambitiøse e-mailmarkedsførere, hvor AI er udskiftet med personlig sparring og din vigtigste kilde til inspiration, motivation og commitment er... Danmarks dyreste analoge magasin, der samtidig er det eneste printede magasin i DK om e-mailmarkedsføring.

Detaljer og tilmelding nedenfor.


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.