Million dollar (email) baby

20220519_milliondollarbaby

Torsdag aften skete der noget vildt.

Ved et stortstilet arrangement tæt på lorteøens lufthavn blev en lille håndfuld virksomheder hyldet for at have præsteret noget særligt i 2021. Heriblandt var Trendhim, hvor jeg dvæler i dagtimerne som en del af Danmarks måske mest seje marketing team.

Vi vandt ingen førstepladser.

Men nummer 2 i en kategori med hundredevis af deltagere er vist heller ikke så skidt.

Og det er langt fra første gang, vi er med i toppen.

Anyway, normalt er jeg ikke så meget til den slags hype.

Jeg er meget mere til hverdagens små sensationer, hvor skøre idéer bliver ført ud i livet – og hvor man rammer guldårer fordi man graver en masse huller (= sender mange emails og tester en masse ting af).

Og det minder mig om en gang i slutningen af nullerne, hvor Clint Eastwoods film (2004) med den eksotiske titel Million dollar baby stadig var frisk i erindringen... Der blev min første e-mailkampagne for en kunde til en »million dollar baby« for ham... . Kampagnen skabte i løbet af få år en omsætning på et stort 2-cifret millionbeløb i gode danske kroner.

I ain't booo-shitting you back here.

Og når jeg tænker på, hvor vild en succes det var, så kan jeg godt blive lidt skræmt ved tanken om, at jeg ikke siden har set nogen i branchen efterligne konceptet (og det er ikke fordi jeg ikke har kigget). Min kunde nappede markedsandele fra sine konkurrenter så let som at stjæle slik fra børn, og jeg er så sikker som jeg kan være på noget, at jeg let kunne gøre det igen.

Til Fredagsslik (facebook LIVE) afslører jeg hemmeligheden om, hvorfor kampagnen virkede så godt.

Der er også en præmie på højkant...

Du kan vinde et nummer af mit printede månedsbrev for ambitiøse e-mailmarkedsførere og en af Trendhims mest populære armbånd til mænd (sponsoreret af moi).

For at deltage, skal du blot smide en kommentar på opslaget.

Det sker i aften klokken 17.00

HER ER LINKET


Morten Spindler


Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.