There is no meeting...

Jeg skal til et komplet åndssvagt møde.

Min datters tidligere mor… jeg mener... min eX har forlangt at få ændret bopæl for vores datter.

Igennem 6-7 år har vi haft en ordning.

Man kalder den 7/7, og stort set alle forældre i Danmark kender begrebet.

Nogle mener, at det er skidt.

Andre mener, at det er godt.

Men det er ikke pointen her.

Pointen er, at JEG synes at mødet med en advokat i dag er SPILD af tid, for min eX og jeg kunne sætte os ned og tale om tingene, men nej, det gider hun ikke mere, så jeg skal trækkes igennem alle offentlige myndigheder, advokater og jeg-brækker-mig-gør-jeg... Der er dog intet, jeg kan gøre ved det. Så her er moralen. Når livet byder mig ting, jeg ikke kan kontrollere, så har jeg et helt særligt gear. I stedet for at stritte imod og lede efter ting, jeg kan kritisere og vrænge ansigt ad, så gør jeg lige som de der transformers i filmen af samme navn...

Jeg forvandler mig selv til en robot.

Forestiller mig, at jeg lader batteriet op med brusebadets bløde stråler af H2O.

Jeg suger brintmolekylerne ud af vandet.

Og gør klar til at møde skidtet.

(Eller det skide møde).

Trampe igennem livets affald med store metalfødder.

Koldt og kynisk.

Den samme metode bruger jeg, når jeg skriver emails.

Muhahaha.

Jeg vil vædde med, at du er skuffet.

Jeg tror, at jeg ved, at du tror, at jeg er sådan en, der ikke kan vente med at gå igang, og først skriver emails, når jeg er inspireret.

Gæt igen.

Ofte gider jeg ikke.

Eller er ikke inspireret.

Men jeg sætter mig til tastaturet alligevel, og skriver med en online-app, der SLETTER alt, hvad jeg har skrevet i de sidste 5 minutter, hvis jeg holder en pause på mere end 2-3 sekunder.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget.

Men jeg tror, at det robot-gear har løftet mig igennem mange sorger og trængsler, hvor andre ville have givet op.

Men robotter giver ikke op.

De kan slet ikke se problemet.

Lidt ligesom drengen i filmen “The Matrix”, der siger til Neo…

“There is no spoon”.

Så ignorerer jeg alle de problemer og forhindringer, min hjerne ser.

Måske derfor…

Er jeg ret god til at hjælpe andre med at få ting til at ske.

Jeg lytter til dine bekymringer.

Og fælder dem med min indbyggede robot-motorsav, hvorefter du får en simpel liste over ting, du skal have gjort inden vores næste møde. Ting, du let kan overskue. Og når vi mødes igen, er du blevet lidt mindre menneske og lidt mere robot.

Som mig.

Køb dig til coaching via skype.

Indtil 1. november kan du få en time til fuld pris.

1.600,- kroner plus moms.

(Normalpris 1.600,- kroner plus moms).

Men er der slet ingen rabat?

Intet incitament?

Ingen scarcity?

Ikke noget, der skal lokke?

Nope.

Njet.

Nej.

Hvis du vil have en af de få ledige pladser i min kalender, så skal du kun gøre det, hvis du vil betale en stærk pris (og dermed VIRKELIG committe dig selv til forandring).

 

 

Morten Spindler

 

 

PS. Kun læsere af mine daglige e-mails kan købe min tid.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.