More than just “copywriting” - the no-bullshit approach to getting started with online marketing and business.

jonas

Jonas Napier

Medstifter af "Det mentale kontrolrum".
http://kontrolrummet.dk/
Tidligere professionel volleyball spiller.

Her kan du møde Jonas på LinkedIn:
https://www.linkedin.com/in/jonasnapier/

Jonas anmeldelse på Facebook den 13. august 2019

Jeg steg om bord på Spindler-Ekspressen, a.k.a. Fearless Email Warriors toget tilbage i 2015, hvor jeg skulle finde min vej i sign-up formularer, plugins, freebies, blogindlæg og digitale produkter. Som en indfødt guide med sandaler og machete banede Morten vejen for mig, gennem junglen af muligheder, potentielt tidsspilde og overbevisningen om at åbningsrater er vigtige.

Med hård, men kærlig, hånd, fik mine email- og salgstekster endeløse mængder af håndkantsslag leveret indtil det kedelige og generiske var hugget af og kun det skarpe og interessante (salgs)budskab stod tilbage.

Og her står jeg så nu, med hundredvis af glade kunder og 2 dage dage fra den første tur til Silicon Valley og møder med Udenrigsministeriet og Venture Capital investorer...

Jonas Napier

jonas_fb.png

Om Jonas

Jonas var en af de første, som tegnede abonnement på Fearless i 2015, og han er en af dem, som har fået mest udbytte af sit abonnement.

 

Interview med Jonas august 2016.

Et eneste tip fra Spindlerman ændrede (radikalt) den måde Jonas arbejder på – ikke blot med e-mailmarkedsføring – men generelt med sin forretning.

Vi mødtes til en kort samtale over skype i juni. Klokken var 06.00, da kaldet gik ind fra Jonas, og han lignede bestemt ikke en, der lige var stået op (i modsætning til mig selv, iøvrigt).


Morten Spindler: God morgen mester, du ser skarp ud fra morgenstunden, hvad er din hemmelighed, spiser du fiskeolie og tager 4.000 armbøjninger om dagen?

Jonas: God morgen. Nej, egentlig blev jeg bare inspireret af dit råd med at bruge den første time af dagen på een selv. Jeg har et borgerligt job i dagtimerne, og i fritiden arbejder jeg på mit eget projekt. Så i stedet for at lave noget fra klokken 9-11 om aftenen, fandt jeg ud af... at jeg er mere klar om morgenen. Og når først jeg er kommet op... cirka der fra klokken 5-7 eller 6-8, så er jeg mere effektiv, og laver ikke alt muligt andet pjat. Hvis jeg har givet mig selv en opgave om morgenen, så er det den jeg laver, så sidder jeg ikke og youtuber eller et eller andet åndssvagt.

Morten Spindler: Det er præcis dét, jeg oplever... der er måske halvanden times fred, før alle de andre står op og dagen begynder. Lige dér gider man ikke at spilde tiden, haha. Så lad os... lade være med at spilde tiden og komme til sagen. Du har jo været med i Club Fearless siden oktober, og det er det jeg gerne vil tale lidt om nu.

Kan du huske, hvad der fik dig til at hoppe med på vognen..?

Jonas: Ja, jeg kiggede jo på det, da du spurgte, om vi kunne tale om det her i dag. Og det startede med, at jeg undersøgte noget om at blogge og tilmeldte mig en serie nyhedsbreve, hvor man kunne lære at det. Jeg kan ikke huske, hvad hun hed - noget med web-woman, eller sådan noget.

Morten Spindler: Ja, Lisbeth Sharling.

Jonas: Ja, det er rigtigt. Og der mener jeg, at der var et link til dig og Christina... Så jeg tilmeldte mig og var lige ved at afmelde mig igen, fordi jeg ikke havde luret, hvad det drejede sig om. Og de første par mails handlede om nogle småting i din hverdag og din families, og jeg tænkte, "hvad fanden rager det mig?". Men så mener jeg, at jeg ramte ind i en af de der kampagner lige i starten, sådan en nedtælling til forløbet og jeg tænkte... "Hovsa, det var sku da meget sjovt det der". Jeg var så ikke klar til at købe det lige der, men jeg syntes det var sjovt. Jeg sad og grinede af de der mails, der bare blev ved med at komme.

Morten Spindler: Hahaha, fedt.

Jonas: Men jeg sad og kiggede lidt tilbage på, hvornår jeg meldte mig ind, og jeg husker det som om, at jeg havde set en af de der kampagner og grint af det, men var ikke klar til det i min egen forretning. Men i løbet af den efterfølgende tid, så blev jeg klar, og så snart der kom en nedtælling igen, så købte jeg plads. Måske gik der en runde mere, men så var jeg kommet så langt, at det passede ind i mit liv.

Morten Spindler: Var der ellers noget – ud over der, hvor du tænkte »hvad fanden rager det mig« – som kunne have forhindret dig i at melde dig ind.

Jonas: Ja, hvis det ikke var blevet relevant, så var jeg ikke kommet med, ellers nej – jeg ved ikke, hvad det skulle være, som skulle have forhindret mig i det.

Morten Spindler: Havde du været igang med e-mailmarkedsføring før?

Jonas: Nej, jeg kom ind på et sted, hvor jeg... jeg tror måske, at jeg lige var startet på hjemmesiden, men ellers havde jeg ingenting - jeg havde en idé, så det har jo lidt været en iværksætteruddannelse for mig undervejs.

Morten Spindler: Har du været på andre forløb eller kurser?

Jonas: Ja, jeg har købt et kursus om email automatisering.

Morten Spindler: Er der noget, der har ændret sig fundamentalt i din opfattelse af online-markedsføring.

Jonas: Jamen man kan jo sige, at jeg er blevet præget undervejs, jeg har jo dannet mine holdninger, mens jeg har været med.

Morten Spindler: Haha;-)

Jonas: Men jeg synes da, at der er nogle gode pointer. Især det med e-mail åbningsrater... det er noget af det, jeg synes, at jeg virkelig har bidt mærke i – og afmeldinger – de er mindre betydningsfulde, det handler om, hvor meget du sælger! Og jeg minder mig selv om lige præcis den dagligt. Det kan godt være, at der kommer afmeldinger, det er fint nok, så længe vi sælger noget. Men hvis vi både får afmeldinger og ikke sælger noget, så er der noget galt.

Morten Spindler: Klart, så er der noget galt – men det er sjældent sådan det går, når du gør det rigtigt.

Jonas: Det er meget sjovt, for når man så snakker med andre, som også arbejder med e-mailmarkedsføring, så spørger de tit: "Hvad er dine åbningsrater", og når man så svarer tilbage »Det kigger jeg ikke så meget på, jeg kigger på, hvor meget jeg sælger«, så bliver de helt overraskede nogengange endda fornærmede.

Morten Spindler: Jeg bliver også hånet for det hid og did, og selvfølgelig skal man have sine mails åbnet for at sælge noget. Men det er jo lige meget, for hvis du har 1000 læsere og 200 åbner og køber, så er det ikke skidt, at man kun har en åbningsrate på 20%.

Men nu har du så været med i 8 måneder, hvis du tænker tilbage til midt i perioden, kan du så beskrive den forandring, der var sket...

Jonas: Ja, undervejs i vores forum, der synes jeg jo faktisk, at jeg er begyndt at være en ressource og kan hjælpe andre med nogle start-ting.

Morten Spindler: Er der en ting i klubben, som du vil fremhæve som det, der har haft størst værdi for dig.

Jonas: Ja, det vil nok være forummet – jeg har fået god sparring, måske ikke så meget på indhold (som andre bruger det meget til), men jeg har fået god opbakning og assistance til en masse tekniske ting, som man ikke har styr på i starten.

Morten Spindler: Det er jo alletiders, at man kan bruge det til forskellige ting.

Jonas: Det har været et super godt forum at være i – for at få noget assistance og opbakning fra andre, der er lige lidt videre end en selv. Der er mange, som sidder i samme situation som mig, og der er også mange, der allerede er mere eller mindre etablerede, men mange er også »på vej«, om ikke andet så med e-mail-delen, er vi lidt i samme båd.

Morten Spindler: Hvordan går det så med salget?

Jonas: Det går stille og roligt med salget, min liste er eksploderet.

Morten Spindler: Hvor stor er den?

Jonas: Jeg er tæt på 1.500 nu.

(Jonas var med på et tema i maj, hvor vi i Club Fearless gik efter at få en masse nye læsere på vores lister, og han fik lavet en rigtig god facebook-annonce, som gav mange læsere – hurtigt).

Jeg havde en sommerkampagne på facebook, der udløb første juni, og så skruede jeg ned for budgettet, så lige pt. kommer der ikke så mange nye, fordi nu skal jeg jo sælge noget til dem, der er på listen, jeg vil jo ikke bruge alt for mange penge på at bygge en liste uden at sælge noget.

Vi er ved at revidere hele vores introduktions-serie, som man kommer ind i, og vi prøver at lytte til, hvad du siger og hvad brugerne siger.

Det er nogle videns-tunge e-mails, så vi har faktisk tænkt os at strække den lidt længere, så det bliver en serie på 50 dage, for man skal forstå nogle grundlæggende ting, for at være kvalificeret til at arbejde med det og for at »gide at købe noget«, fordi man er nødt til at forstå det. Vi har også oplevet at folk blev stressede af at de fik så mange mails, fordi de syntes, at det var vigtigt og de følte at de skulle læse dem... og det er jo ikke godt, hvis folk bliver stressede af det.

Morten Spindler: Præcis, og det har jo som sådan ikke noget at gøre med om du sender hyppige mails, det har bare noget at gøre med den mængde af informationer, de kan kapere. Jeg kan ikke lade være med at tænke (hvis vi må pause vores testimonial-snak og lige give lidt feed back), så tror jeg, at det vil være supergodt at have nogle historier der underbyggede det, som folk skulle huske, for storytelling er sindssygt godt til, at få folk til at forstå... Hvis du for eksempelt taler til nogen, der har børn, så kan du meget lettere få dem til at se en pointe med en historie, end hvis du bare fortæller faktuelt om pointen. Der er et eller andet med, at vi har nogle kroge inde i hovedet, og så snart vi kan relatere til en historie, så kan vi hænge det op på de kroge, men hvis vi bare bliver præsenteret for data, så har det en tendens til at falde ned fra væggen igen.

Jonas: Ja, den tager jeg lige med.

Morten Spindler: Først har du måske en faktuel mail, som er en hovedmail, og så kunne der jo godt være 1 eller 2 mails med storytelling, som på en eller anden måde understøtter det.

Jonas: Jamen så bliver det jo også lidt mere fordøjeligt, hvis der kommer en videnstung mails og så noget, der er lidt let.

Morten Spindler: Præcis, og måske kunne man ligefrem lave formatet, så folk tydeligt kunne se, at »det her er hovedmailen« og »det her er en supplerende mail«, nu kan jeg ikke huske om du bruger farver og billeder i dine mails...

Jonas: Jo, det gør jeg.

Morten Spindler: Så kunne det være at du sendte en fakta-baseret e-mail med eet bestemt grafisk tema, og så 1-2 efterfølgende mails med samme tema, men med fonten tydeligt rykket ind, eller noget andet som indikerede at dette var samme tema, men storytelling.

Jonas: Ja, det er en rigtig god idé.

Morten Spindler: Nå, det var et sidespring.

Jonas: Jamen, det er den ene ting, og den anden er, at vi vil lave 3 udgaver af det første produkt med 3 forskellige priser – af flere forskellige grunde... Blandt andet det der med at få den billigste til at se meget billig ud, når den står ved siden af den dyre, og så tilføje et par ekstra features som er blevet ønsket af brugerne... Så vi vil lave en luksus-udgave, hvor der er noget personlig sparring med psykologen, men hvor det også giver noget rent faktisk at udføre den opgave, hvis nogen køber den... ja og så kommer de andre jo til at se mere spiselige ud i sammenligning.

Morten Spindler: Ja, præcis – og vi ved jo, at folk har en tendens til at vælge nummer 2, så hvordan du skruer det sammen psykologisk har betydning, for det er der folk der gør. Og der er også nogle som bare vil have den store pakke, det har jeg selv oplevet, også fra folk som jeg slet ikke ventede det fra.

Og du kan opleve folk, der har været lige ved at springe fra, pludselig køber den store pakke – du vil blive meget overrasket over det fænomén.

Men superfedt at høre.

Jonas: Vi har flere andre produkter på vej, men vi har besluttet at prøvet at optimere på det, vi allerede har lavet, så vi har en salgstragt der virker, inden vi går igang med at smide flere produkter på markedet. Så istedet for at smide en masse derud med det samme, hvor indholdet (som vi selv synes) er helt fantastisk, så venter vi lidt med at bygge mere på... For hvis der ikke er nogen, der køber det, så er det jo lidt lige meget.

Morten Spindler: Det er en super god strategi, og jo netop fordi, der er så mange små ting som kan påvirke, og jeg læste om en ting her for nylig, som jeg synes er ganske interessant... det er så i forhold til testemonials... men det er bare en af de her små psykologiske ting... der blev lavet en undersøgelse, hvor folk skulle læse en sætning, så blev den lukket og bagefter skulle de vurdere, hvor mange ord den bestod af. Sætningen var så lang, at man ikke kunne huske det - også fordi man ikke på forhånd vidste, at man skulle tælle. Een gruppe skulle skrive det ned på et stykke papir og aflevere det. En anden gruppe skulle skrive det på en iPad i et eller andet vindue, og når de trykkede »ok«, så forsvandt det fra skærmen, hvorefter de fik af vide, at det ikke var noget, der blev lagret nogen steder, så ingen ville nogensinde se deres svar. Og en tredje gruppe skulle bare tænkte på tallet.
Bagefter fik de allesammen af vide, hvad tallet var, og dem, der havde skrevet tallet på et stykke papir, de ville ikke høre tale om, at det var forkert - de argumenterede altså allesammen, at deres tal var det rigtige.
Dem, der havde skrevet det på en iPad var mere tilbøjelige til at ville indrømme, at de kunne tage fejl, og dem, der bare havde tænkt på tallet var lige glade og havde ikke behov for at forsvare deres egen vurdering...

Det er jo et interessant fænomén, at på en eller anden måde så er vi lemmings, vi tror, at vi har et valg, men i denne undersøgelse, der så vidt jeg ved var lavet fuldstændig videnskabeligt forsvarligt, var det tydeligt, at jo mere offentligt folk havde annonceret deres vurdering, jo mere kæmpede de for, at det måtte være deres, der var rigtigt.

Det er jo noget, som man både kan udnytte og misbruge psykologisk – og jeg anbefaler naturligvis ikke det sidste, men interessant er det.

Nå, det var lige ved at blive endnu et sidespring.

Men tilbage til sporet og vores snak om Club Fearless...

Ville du anbefale det til andre at komme med på forløbet?

Jonas: Ja, helt sikkert, helt sikkert, helt sikkert. Det jeg savner er et navn eller et emne, som kan forklare, hvad det egentlig er. Jeg ved ikke, om det er helt bevidst eller om det er svært at forklare, hvad det egentlig går ud på. Jeg snakker jo tit om det med andre, men det er virkelig svært at forklare... Men hvis man siger, at man er med i en e-mail gruppe, så lyder det lidt forkert, og et "forløb" synes jeg også er misvisende.

Morten Spindler: Jamen, det har du ret i – og jeg har også overvejet forskellige modeller, for eksempel at folk abonnerer på et månedsbrev, og derudover får adgang til et onlineforum, eller noget tredie, men jeg kan godt se problematikken, at det ud fra navnet er lidt vagt, hvad det går ud på.

Jonas: Jeg synes, at du skal opfinde et nyt begreb, noget man ikke har set før, og så give det et navn, det er jeg sikker på, at du kan, og så kan man sige det og forklare det bagefter.

[ efterfølgende har jeg ændret min beskrivelse, så jeg kalder Club Fearless for en medlemsklub, det rammer umiddelbart bedre]

Morten Spindler: Navnet »Club Fearless« har på nogle måder virket rigtig godt, fordi der er mange, der kan se sig selv i den frygt, men jeg kan godt se problematikken alligevel.

Jonas: Jamen nu var det mere et navn til at beskrive, hvad det er. Det er ikke et online-kursus, der er ikke nogen kendt term, som... måske kunne man kalde det et neværksforum. Det er jo ligesom et forum, det er jo i princippet bare nogle, der mødes og snakker om nogle ting, så er der selvfølgelig nogen, der kommer med mere input end andre, og nogen der styrer tingene.

Morten Spindler: Idéen fra min side er jo, at jeg tager folk i hånden, fordi noget af det jeg har set, når folk køber onlinekurser, det er at de køber et halvtungt kursus, som lander på deres harddisk, og så sker der ikke ret meget mere, men jeg så nogle tendenser til, at folk var ellevilde for at få noget direkte sparring til rent faktisk at få gjort noget ved læringsprocessen, og til at komme igang med at sende e-mails ud.

Jonas: Jo, jo – men jeg kender det jo godt, altså. Man sidder og synes, at man skal have hjælp til noget, og så er det så dejligt at få serveret en hel masse ting, men så kommer man tilbage og tænker »nå for faen, det er noget, jeg selv skal gøre, hvordan gør jeg lige det?«. Men med mit eget produkt er det jo præcis det samme, der er rigtig mange, der synes, at det er mega spændende, og »det vil jeg helt vildt gerne det her«, men når det så kommer til stykket er der mange, der tænker »Åhr, shit mand, jeg skal jo selv øve mig på det her – nå, det er jo en hel masse arbejde, «.

Morten Spindler: Ja, jeg har også været nødt til at beslutte, at jeg først går igang med dit produkt her i sommer, fordi jeg købte det lige midt i min kæreste Tanjas eksamensperiode på fysioterapistudiet, hvor hun arbejder fra tidlig morgen til sen aften, og sådan er der jo også perioder, hvor man bare ikke kan deltage i den slags. Men der er mange mennesker, som køber og aldrig får det brugt.

Men her til sidst, har du et godt råd til de nye, som kommer med i Club Fearless fremover..?

Jonas: Jaa, kast jer ud i det. Gå igang. Man behøver ikke at tænke alting igennem, men er nødt til at bruger-teste tingene, og det har du og jeg jo talt om før Morten, det kan godt være at man tænker, at man selv ville agere på "den og den" måde, men man ved, ikke hvordan folk agerer og opfatter det, når man sender det ud, så man skal ikke være så bange for den del... bare se at få det ud og lær af den feedback, der kommer ind. Tweak, ret til eller lav det på en hel anden måde, og prøv igen og se, hvad der sker i en tilbagevendende cirkel med forbendringer på feedback'en, indtil du finder ud af, hvad der virker.

Morten Spindler: Ja, præcis.

Jonas: Og det er jo nemt at se, hvad der sker. Man skal ikke være ked af det, hvis de første 100 man havde på listen er blevet udsat for noget skrammel, for enten så synes de jo bare, at det er spændende, eller også så skal de bare videre, og det er fint nok.

Morten Spindler: Vi har jo også haft en periode med Tanjas yogauddannelse, hvor det salget måske er gået lidt langsommere i en periode, men pludselig, så gør de det bare – svinger dankortet på 27.000,-. Og der går jeg tit tilbage og ser, hvordan de har ageret, og mange af dem har åbnet e-mails løbende, og så har der måske været en lang periode, hvor de ikke har åbnet, men pludselig har de gjort det igen, og mange af dem har faktisk skrevet sig op det forrige år.

Så har de været meget interesserede, og så er der sket noget i deres liv, som har udsat det, men pludselig vender de tilbage og er klar til at købe. Men dem, der afmelder sig, er dem som ikke vil købe... Og dem, der køber har været okay med at få mange e-mails. Og det ville jeg heller ikke være så bekymret for i dit tilfælde, når du nu har fået 1.500 på din liste på kort tid, og tænker at salget godt måtte komme med det samme. Det skal nok komme.

Jonas: Jamen det tror jeg også, og mange af dem er jo stadig ved at modtage den første 20-dages mailserie, og de fleste af dem ramte jo ind i en count-down-kampagne, som kostede en del læsere, fordi det måske var lige agressivt nok.

Men det er iøvrigt også et nyt tiltage, jeg vil lave, når de er i slutningen af det indledende mailforløb, skal de have et count-down-tilbud. Jeg har fundet noget software, der kan lave det, så de får en personlig count-down til en rabatside, som du kun kan komme til fra din mail, så længe rabatten er aktiv... og ellers bliver de sendt til en anden side. Det er ret spændende.

Morten Spindler: Det lyder cool, er det et Word Press plugin.

Jonas: Ja.

Morten Spindler: Okay, vi er ved at være igennem, tak fordi du tog dig tid til det her interview.

Jonas: Du er velkommen, jeg håber, at du kan bruge det til noget.

Morten Spindler: Bestemt, tak for nu!

Jonas: Jamen jeg har faktisk kigget lidt på andre af dine testemonials, og jeg synes ikke, at jeg har kunne se sådan nogle "sådan pludselige vendepunkter" i mit eget læringsforløb, jeg har ladet mig bombardere med alt muligt i det sidste år, så lige hvad der har vendt det for mig kan jeg ikke sætte fingeren på.

Morten Spindler: Klart, men har du også oplevet, at du bliver holdt til ilden ved at være med i Club Fearless E-mail?

Jonas: Ja, bestemt.

Morten Spindler: Det synes jeg jo er væsentligt. Det var sjovt, for der var en person, som jeg troede havde meldt sig ud, så jeg slettede ham fra facebookgruppen og fra Simplero. Så fik jeg en mail fra ham "What, er jeg ikke med mere", out of the blue. Jeg har aldrig hørt fra manden siden han købte plads, og han havde ikke meldt sig ud. Han var glad for at være med som »passiv«, og har aldrig deltaget i debatter eller noget, men det fedeste er selvfølgelig, hvis folk rent faktisk på et tidspunkt får gjort noget ved det, ligesom man må sige, at du har gjort.

Men endnu en gang tak, og lad os så kaste os over dagens opgaver...

Jonas: Selv tak - Ja, lad os det, haha - hej, hej.
 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.