Hvor lam er man så?

Min datters besked ramte mig…

…som et karatestød i maven.

(Og tro mig, jeg ved hvad jeg taler om).

= = =

Far, jeg er på vej på skadestuen.

= = =

Det vænner man sig aldrig til.

Det viste sig snart, at det ikk' var noget alvorligt.

Kun ulidelige smerter og en lammelse i den ene side af ansigtet, som måske vil vare i op til et år.

Til gengæld ved de ikke, hvad det skyldes.

Nåmmen.

Så er jeg mere rolig.

Og ja.

Det kunne have været en tumor, en hjerneblødning, et stroke, eller det der var værre, men når en far skal sidde på skadestuen og se sin datter opleve smerte, så tænker man nogle gange på, hvorfor de ikke kan opfinde en automat, hvor man kan trække et andet nummer.

Et mere romantisk nummer, hvor smerten kun er et ubehag.

Og hvor sygdom er noget, de andre oplever.

Men sådan er livet jo ikke.

Og the show must go on, som man siger.

Så i dag nyder vi solen og elsker det faktum at vi nu har fundet en ny skala for det oldgamle spørgsmål:

= = =

Hvor lam er man så?

= = =

Skalaen vil jeg ikke afsløre.

Den er en familiehemmelighed.

Men den starter ved 1 og slutter ved datterens ansigt.

Og lige der, i vores families crazy (og til tider morbide) humor, finder du noget, som du kan bruge i dit liv.

Ja, det tænker jeg da.

Du kan ihvertfald altid sende en humoristisk mail til dine læsere og vise dem, at du også er lavet af kød og blod (og det der er klammere), og hvis det ikke falder i god jord, ja, så trængte de læsere alligevel til at blive skiftet ud.

 

 

Morten Spindler

 

 


Få lidt hjælp til at få din e-mailmarkedsføring på skinner.
[kun for læsere af mine daglige e-mails]