Sådan overlever du livet på den anden side af en kompostkværn...

Jeg sad og spejded' lidt på YouTube.

Det gør jeg ikke meget, må jeg sige.

Men når jeg gør det, er det ofte efter noget, der kan gøre mig glad.

Og jeg fandt en gammel optagelse med Niels Hausgaard, hvor han naturligvis gjorde grin med sin bror og dennes kone. Gad vide om han overhovedet har en bror, ham Hausgaard? Det kunne også bare være et marketing-stunt. Eller en god historie. Eller noget tredie.

Men det jeg studsede ved.

Og grinte ad.

Var den her bemærkning:

= = =

Jeg har svært ved at forestille mig, at der kan være liv på den anden side af en kompostkværn.

= = =

Underforstået: Når man først kommer dertil, hvor man køber sådan en dims, så har man ikke ret meget tilbage at leve for.

Jeg kan godt følge ham.

Og måske derfor klappede jeg mig selv på lårene af grin.

Og det allersjoveste ved den bemærkning fra Hausgaard, var at jeg netop sad og lyttede til Johnny Madsens album:

På den anden side.

Måske skulle det album have heddet "På den anden side af en kompostkværn".

Men sådan er der så meget.

Og det kompost kværner jo ikke sig selv vel?

Det samme gælder for alle de mange idéer til emails, som du har stakket op over tid i din hjernes allerdybeste kompostbunker.

De emails skriver ikke sig selv.

Du er nødt til at gå hen til kværnen og få fingrene i maskinen.

That would mean NOW.

Morten Spindler
 

Skal jeg sparke dig hen til tastaturet?
[Kun når du læser mine daglige mails, kan du købe skypecoaching]