Den farlige frygt for afmeldinger...

I går fik jeg en ny læser på min e-mailliste.

(Jamen hurra for satan da).

Og det var ikke mister hvem-som-helst.

Det var nemlig en gammel læser, der (flere gange) tidligere har…

Afmeldt sig…

Og…

Tilmeldt sig igen...

Hvorfor, det ved jeg ikke.

Jeg er også ligeglad.

Men en ting ved jeg.

Han har selv tidligere sagt til mig, at han var bange for at skræmme sine egne læsere væk fra sin liste. For eksempel… Tænk nu, hvis det han sendte var for provokerende (gisp), eller hvis han skrev for meget og for ofte (åh nej), men også hvis han nu blev for aggressiv (hjælp).

Men her er problemet.

Når du skriver til nogen, som du er “bange for at miste”, så risikerer du at blive “needy”.

Det lyder sådan her.

= = =

I need you. So please don’t go away, or you’ll make me cry.

= = =

Det lyder meget godt i en countrysang.

Men det holder ikke i virkeligheden.

(Og slet ikke i en e-mail)

Ingen kan holde det ud, og jeg tør godt vædde min mors gamle sutsko med, at en videnskabelig undersøgelse ville vise at de fleste parforhold går i stykker, når den ene part (især, hvis det er manden) bliver for needy. Måske er det en kliche, men den er sand.

Den her:

= = =

Det er meget svært at elske en, der ikke kan leve uden dig.

= = =

Det er meget lettere med nogen, som har det fint med sig selv, men godt gad have det endnu bedre sammen med dig.

Og sådan er det også med os to, kære læser.

Du har det fint uden mig.

Men du vil godt have lidt kryderi på tilværelsen, så du åbner mine mails og nyder, når jeg spørger dig om du har lyst til at jeg kradser dig lidt på ryggen og det der er endnu mere intimt. Men samme sekund du fornemmer, at jeg ikke kan klare, at du afmelder dig, så vil du ikke kunne finde ro, før du finder den der knap, der for evigt bryder båndet til Spindlerman og hans klamme ånde.

Har jeg ret?

En anden ting, jeg IKKE ved.

Er hvor jeg vil hen med den her historie.

Selvfølgelig bortset fra det her...

= = =

Spekuler ikke på, hvordan du skal please dem, der afmelder sig for et godt ord.

= = =

Koncentrer dig i stedet om at være et lyspunkt i livet for dem, der smiler når de ser endnu en mail fra dig i deres indbakke.

Så går det aldrig helt galt.

Eller også gør det.

Men så kan du i det mindste holde ud at se dig selv i spejlet.

Og en ting mere...

Hvis du ikke smilede, da du så denne mail, og heller ikke har gjort det endnu, imens du slæbte dig igennem ordene, som du ikke helt forstod..?

Så er det slut med os to (lad være med at tilmelde dig nedenfor).

Alle andre?

Tag bare med videre på rejsen, som jeg nød før du kom med, og bliver ved med at nyde, hvis du skrider (no offence).

Morten Spindler
 

PS. Når du er subscriber på mine daglige rants, kan du også købe min tid.