Hold nu kæft en stjernenat...

Jeg bliver den onde-sparke-mig vred som en gammel gnaver, når jeg sidder foran de tre gamle venner.
Altså vred på den fede måde.
Min gamle rebel husker sit mod.
Og mine ben genfinder rytmen.
Hvad helvede jeg taler om..?
Jeg taler kræft-æde-mig da om lørdag aften, hvor Johnny Madsen høvlede min (og konens ditto) trommehinde i laser med sin savtakkede stemme, og Knud Møller på guitar mine damer og herrer lagde den dybeste bund af et-hundrede-procent-mikro-plast-fri plankton under det hele, så ingen i publikum manglede næring på noget tidspunkt. Ja, og så selvfølgelig Henrik Froms fede trommelyd, der bragte vedvarende energi til det hele.
Det var tid til R-O-C-K-koncert med sjæle så rå og uslebne at en gammel dreng fik lyst til øl.
Og DRAK det.
Ikke så meget, at jeg væltede.
Men nok til at min Tanjapige måtte tage styrepinden hjem.
Hvor tit er det lige, at man møder mennesker, der er så intense som Johnny og dem?
Nogen der virkelig VIL dig noget?
Ja, altså... nu ved jeg jo ikke om du overhovedet har set drengene spille deres intime og akustiske koncerter. Hvis ikke, så er det DIT tab.
Men hvis du har, så ved du besked.
Og ellers finder du dem på YouTube og får dig selv opdateret.
Live-oplevelsen kan ikke genfortælles på YouTube.
Men hvis du ganger den fornemmelse du får i mellemgulvet (og det der ligger lige under) med 1000, så har du et meget godt billede af skidtet. Får du kvalme af YouTube, så skal du ikke se dem Live. Men bliver du inspireret som Spindlerman, så er det med at få bestilt billetter – de er på Tour lige nu, så ingen undskyldninger der.
Og en anden ting.
Hvornår har du sidst skrevet til dem, der venter på det (på din liste)..?
Hvis du var med i Johnnys band, ville du vide, at man møder op HVER dag, medmindre du skal til din egen begravelse, så kan du få fri i halvanden time.
Først, når du har den indstilling, bliver du virkelig skarp.
Ihvertfald når det gælder musik.
Så spil lidt for dine læsere.
De venter.
Morten Spindler
Skal vi spille sammen?
[skype-coaching er kun for abonnenter på mit nyhedsbrev].
⇢ Skriv dig op til Morten Spindlers (No-BS) Daglige emails og ⇣
FÅ 1 GAVE-NUMMER AF
Fearless Email Warriors
DK's eneste magasin om
e-mailmarketing
Det koster dig kun din e-mailadresse
Special-nummer om at køre en profitabel Black Friday-kampagne efter den model, jeg har brugt for mig selv og for kunder.
Du kan altid afmelde dig.
Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895
–
Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.