Sådan finder du håb, hvor der intet er...

I 2 dage har jeg opsøgt mennesker på gaden i USA.

Og selvom 6-7 tilfældige mennesker i Scottsdale Arizona næppe kan siges at repræsentere hele den amerikanske befolkning på over 300 millioner sjæle, så e det påfaldende at de alle var meget flove over, at de har valgt en (såkaldt) leder, der unægteligt får dem til at se... lad os sige "mindre begavede" ud. Og det siger jeg ikke fordi deres leder er dum, men fordi det efter min bedste overbevisning er uklogt at vælge en skruppelløs svindler som leder... På en café mødte jeg en far og en en søn. Faderen var en mand i sin bedste alder (kun 10-15 år ældre end mig) – han kiggede mig dybt i øjnene og sagde: "On behalf of the people in this Country who didn't want this to be... I deeply apologize". Manden undskyldte oprigtigt for den leder, de havde valgt.

Jeg har...

...aldrig oplevet...

..noget lignende.

Jeg har hørt folk være trætte af præsidenter før.

Men ikke på den måde.

Jeg har aldrig før hørt folk undskylde og bøje hovederne i skam over deres at være en del af den farce.

Ikke på den måde.

Og sku da SLET ikke amerikanere.

Det er tankevækkende.

Jeg sagde til faderen, at han ikke skulle undskylde, og at han mindede mig om manden fra Hvidstengruppen, der sagde til en tysk soldat, da de skulle henrettes:

(oversat til mit gebrokne engelsk)

"We didn't fight against you regular Germans, but against the evil that has taken power over us".

Han forstod og takkede.

Vi enedes om, at der ikke er langt imellem datidens diktator og det som kommer ud af munden på den demagog som forpester det hvide hus i dag.

Og jeg takkede for hans undskyldning, for som jeg sagde...

"Your apology gives me hope, and I will take that hope with me back to Europe and plant it in a place, where it will grow".

Vi tog en selfie og udvekslede mailadresser.

Og jeg fældede en tåre indeni.

For når håb kan mønstres selv i så desperate tider, så er det ikke så skidt endda at være menneske.

Giver det mening?

 

 

Morten Spindler

 

 

Håbefuld Skypecoaching med Spindlerman (et produkt, du kan købe, når abonnerer på mine daglige emails).

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.