Belært om salg af 2 unge damer i uniform...

Allerede ved tjek-ind i lufthavnen var der noget galt.

Damen som skulle give mig et boardingpass sagde, at hun lige skulle tjekke noget, og lidt efter stod de 2 kvinder høj og diskuterede, hvordan de skulle få mig frem til Billund. Jeg var på vej hjem fra Arizona, og jeg var ikke lun på tanken om, at der skulle blive forsinkelser.

Jeg savnede familien.

Men der var dårlige nyheder.

Flyet ville ikke nå frem til tiden, så de anbefalede mig at jeg fik et fly fra London til Frankfurt, hvorfra jeg kunne komme videre til Billund.

Jeg skulle ellers have været direkte til Billund.

Fra London.

Men nu kunne jeg se frem til yderligere 6 timers rejsetid.

R*v og nøgler, mand.

Men man er jo autoritetstro.

Så jeg nejede pænt og sagde tak for hjælpen.

Og hvad skete der så?

Flyet nåede alligevel frem til London i tide, så jeg GODT kunne komme direkte til Billund.

Derfor stormede jeg hele vejen igennem en af verdens største lufthavne, kun for at stå i kø i 40 minutter for at få bragt mit bording pass i orden.

Hvilket betød?

At jeg ikke nåede det fly, og måtte storme hele vejen tilbage til den anden ende af Heathrow.

Og der fik jeg den skønne meddelelse at...

...flyet til Frankfurt var forsinket, og at jeg sikkert IKKE ville nå det sidste fly til Billund.

Så jeg overnattede da bare i Frankfurt.

Jeg havde heller ikke spor hjemve.

Men store drenge tuder jo ikke.

Men her er pointen...

Hvis jeg havde tænkt mig om i Arizona, og sagt til damerne i de blå lufthavns-uniformer...

= = =

Nej, I skal ikke omdirrigere mit fly, jeg prøver at nå det, og hvis det ikke lykkes, må I omdirrigere mig i London.

Desuden vil jeg hellere via København end via Frankfurt.

= = =

Hvis jeg havde sagt det...

Så havde jeg været hjemme en dag tidligere, og havde undgået at stresse rundt i 2 lufthavne – uden at få noget ud af det.

Men på det tidspunkt, hvor jeg stod i Phoenix Arizona, der havde jeg bare ikke overblikket.

Jeg har nemlig ikke fløjet særlig meget.

Så jeg gjorde bare, hvad jeg blev bedt om.

Jeg havde for lidt rutine.

Og...

Sådan er det også med emails.

Når du skriver hver dag, så får du en helt anden føling med, hvad dit publikum reagerer på. Hvis du derimod kun skriver en gang imellem, så bliver du rykket rundt af ting du ikke ser komme. For eksempel en sur læser, der hyler dig ud af den. Eller en fuldstændig malplaceret joke, som ikke ræsonerer med dit publikum (fordi de faktisk ikke rigtig kender din stemme eller din sjargong – hvordan skulle de, når de ikke hører fra dig?).

Jeg bliver aldrig særlig rutineret i flyvning, for jeg synes i bund og grund, at det er noget svineri med alt det CO2.

Men emails?

Dem skriver jeg altid mindst 2-3 stykker af om dagen.

I snit bliver det til mere end 1.000 om året.

Bør du også gøre det?

Nej.

Overhovedet ikke.

Men men når du skriver lidt hver dag (eller 5 gange om ugen, hvis du absolut skal holde fri i weekenden), så får du en rutine, der gør at du hurtigt lægger afstand til de konkurrenter, som snapper dig i hælene.

Du bliver bedre til at sælge.

Til at få job.

Og til at overtale dine børn, når skraldet skal ud.

Kort sagt...

Du får mere kontrol over de ting, som betyder noget for dig.

Og en anden fordel…

Er at du kan suge de bedste af mine er faringer.

Dels her i mine (gratis) emails.

Og dels i den (MEGET langt fra gratis) bog, som jeg udgiver næste år.

Glæd dig.

(That’s an order).

 

 

Morten Spindler

 

 

Skypecoaching med Spindlerman [kun for læsere af mine daglige emails]

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.