En gave

På min mors opslagstavle hænger en lille krydsordsleg, som hun har løst og derefter klippet ud af hæftet, som hun havde købt i Bilka.

Med hendes umiskendeligt sirlige BLOK-bogstaver står der det her:

= = =

Hvis du ikke taber, kan du ikke nyde dine sejre – så jeg er nødt til at acceptere begge dele.

Rafael Nadal

= = =

Det er svært at benægte.

Alligevel er de fleste mennesker programmeret til en unaturlig (og i grunden ulogisk) modstand på

* udfordringer
* problemer
* sygdom

– og al den slags.

Som om man på en eller anden vis kunne sortere natten fra og kun opleve endeløse dage… eller undgå regn og kun få solskin… selvom vi et eller andet sted godt ved, at vi værdsætter lyset mere på GRUND af mørket, og solskin hurtigt ville blive en PLAGE, hvis vi ikke også havde regn.

Se blot i Californien lige nu, hvor wild-fires har dræbt hundredevis af mennesker.

Eller Afrika, hvor hundredetusindevis af mennesker er døde af alt for megen sol igennem tiderne.

På samme måde er det med den leg vi kalder livet.

Du spiller din chance.

Nogle dage vinder du.

Andre dage taber du.

Det KAN ganske enkelt ikke være win-win-win hele tiden.

Men fordi du ved, at win går hånd i hånd med loose, så kan du byde nederlag velkommen (og de varer aldrig ved). På et eller andet tidspunkt vil du opleve noget, som er modvægten til dine tab, og det har ikke værdi på TRODS af, men på GRUND af dine nederlag.

Men måske vi kunne lære at spole denne indsigt tilbage til de negative begivenheder?

Kunne vi lære at NYDE når noget går galt, og se, at det er døråbneren for noget positivt?

Det tror jeg.

Jeg gjorde det selv forleden, da min mor faldt om med en blodprop.

* Da min kvinde vækkede mig og sagde: Du skal ned til din mor, hun har brug for hjælp.

* Da jeg sprang op fra min seng og løb ud til bilen i bare tæer.

* Da jeg ringede 112 undervejs.

* Da jeg fandt hende blødende fra ansigtet og følelsesløs i den ene side.

* Da ambulancefolkene mødte op 10 minutter efter at hun havde fået ringet om hjælp.

* Da jeg kørte hjem og tog varmt tøj på for at køre til sygehuset, hvor hun havde brug for min støtte.

* Da jeg bestilte og betalte en dyr faldalarm imens jeg stadig sad på hospitalet, fordi – NO WAY – skal der igen opstå så farlig en situation.

* Da jeg besøgte hende dagen efter med hele familien og købte alle de 3 buketter, som kiosken på hospitalet havde tilbage…

I hvert af disse øjeblikke vidste jeg, at det ikke var “synd” for min mor eller “ærgerligt” eller for den sags skyld “træls”.

Not even close.

Det var de livsbetingelser, som dagen bragte os.

En gave.

For hvad er alternativet til det, der sker for os?

Korrekt.

Der findes ikke noget.

Så livet er en gave.

Og hvis nogen dør, er det en gave at de var her – ikke en sorg, at de nu er væk.

Jo, du må gerne sørge.

Men hvert sekund du bruger på sorg, bringer dig tættere på graven, hvor du ikke længere kan glæde dig over livets gave.

Så nyd dine nederlag.

De er betingelsen for sejre.

Og sådan er det også med emails.

Nogle af dem gavner dit salg.

Andre gør ikke.

Men når dagen er omme kan du IKKE sende flere emails, og så kan det hele være lige meget.

Så let r*ven og drop frygten for at fejle.

Eller sæt dig på dine hænder og synk ned i afgrundyb sorg over ting, du ikke har nogen kontrol over.

Your call.

Og her er en sørgelig meddelelse.

Min bog om e-mailmarkedsføring kommer ikke foreløbig, for det tager lang tid at skrive en bog, og den bliver ikke som nogen anden bog af sin slags. Den bliver TYK og fyldt med guld.

Men selvom ventetiden er dyster og mørk…

Så ved du, at den er værd at vente på.

Et lys i mørket, om du vil.

You’re welcome.

 

 

Morten Spindler

 

 

PPS
Skypecoaching med Spindlerman koster 1.600,- kroner pr. time. (Du kan få linket til køb, når du er læser af mine daglige emails)

 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.