Videnskablig metode til (flere) penge i boxen med emails...

Når en dreng på 13 kan gennemskue sin lærers mangel på begavelse (og ditto mangel på kritisk sans), men mangler ordforråd og livserfaring til at argumentere, er det så ikke min opgave at klæde ham på til at stille spørgsmål, der udstiller dumheden hos hans lærer? – ikke for at hænge læreren ud, men for at vise min søn, at man altid gerne må stille spørgsmål der håner og spotter indoktrinering.

Det mener jeg.

Hans lærer havde fortalt om evolutionen og arternes udvikling via naturlig udvælgelse.

For det skal læreren gøre ifølge loven.

(Heldigvis).

Men han havde også bedyret for eleverne, at han ikke helt selv troede på evolutionen, fordi han "følte" at der var huller i beviserne for evolutionen... Og hvorfor er det forkert at sige den slags til skolebørn?

Well.

For det første fordi det udstiller, at han som en skolelærernes udgave af Trump, ikke har forberedt sig, ikke ved hvad han taler om og misbruger sin position til at fremme sine egne forudindtagede holdninger. Der er specielt 3 ting, som han ikke har sat sig grundigt nok ind i...

1) Hvad er evolutionen.

2) Hvad er evidens (og herunder... Hvad vil det sige, at der er "huller" i beviserne.

3) Hans rolle som lærer.

Lad os bare starte med...

Evolutionen.

Det er en af de bedst dokumenterede videnskabelige teorier — nogensinde.

Der kommer dagligt ny evidens, der er ingen solid evidens IMOD evolutionen, og sidst men ikke mindst... Der findes INGEN ANDRE holdbare teorier om, hvordan arterne ellers kunne have udviklet sig, hvis evolutionen ikke var sand (bortset fra at det kunne være trylleri). At vi endnu ikke ved, hvordan livet opstod, betyder ikke at det var magi. Det betyder blot, at vi ikke ved, hvordan. Måske finder vi svaret. Måske ikke.

Det er (indtil videre) et uopklaret mysterie.

Mysterier er en del af livet, og de gør det meget smukt at være nysgerrig – men mysterier er IKKE bevis for magi. (Hvis man tror det, så har man ikke reflekteret ret dybt over, hvad bevis er). Det er for eksempel også mystisk, at du kan lave mail-kampagner, der næsten altid sælger, når bestemte faktorer er til stede.

Det FØLES magisk.

Men nej.

Og det bringer mig til punkt 2...

Hvad er evidens?

Når man for eksempel vaccinerer en hel befolkning, og det viser sig, at den dødelige sygdom man vaccinerer for, stort set forsvinder, så er det et meget godt bud på valid evidens. Og når det viser sig, at der ikke er nævneværdige bivirkninger, så er der god grund til at anbefale vacciner. Du vil også kunne bruge denne evidens til at forudse, hvad der sker med sundheden i andre befolkninger, når de får denne vaccine.

Det er evidens.

På samme måde er det med emails.

Hver gang jeg anbefaler folk at sende flere mails, så får de mere salg. Det har jeg set i dusinvis (hvis ikke hundredevis) af tilfælde. Og jeg har ALDRIG set det modsatte.

Kan der være bivirkninger?

Ja, hvis du ikke gør det rigtigt.

Visse vacciner skal for eksempel ikke gives til folk, der er syge. De må vente til de er raske.

På samme måde kan det være smart at segmentere, så dem du sender mange emails til, også er dem som er klar til at købe lige nu.

Men bortset fra det...

Så er det ret forudsigeligt, hvad der vil ske, når du sender flere mails til din liste...

(Du sælger mere).

Men tilbage til vaccinationer...

Når nogen så står frem i fjernesynet og siger, at deres børn har fået bivirkninger af vaccinen (uden at det iøvrigt er blevet undersøgt videnskabeligt)...

Så er det anekdoter.

Hvis befolkningen tror på anekdoten og holder op med at lade deres børn vaccinere – og antallet af sygdomstilfælde begynder at stige i de årgange, som IKKE har fået vaccinen... (og antallet af de såkaldte "bivirkninger" iøvrigt IKKE falder)... Så er det YDERLIGERE evidens for at vaccinen virker, og ikke er farlig.

Så enkelt er det.

Og igen kan det overføres til emails.

Når mine kunder (af uransaglige årsager) holder lange pauser i strømmen af emails, så falder salget.

Og vice versa.

Og det bringer mig til den tredie morale...

3) Min søns lærers rolle (og min ditto).

Jeg mener oprigtigt, at lærere har ytringsfrihed, men samtidig svigter han sin rolle, når han lærer børn at være spille dumme fordi man nu engang har en bias.

Ja, der er "huller" i evolutionen.

Ting vi ikke kan forklare med sikkerhed (endnu).

Men sådan er det også med biler.

Jeg ved, at min Golf er lavet på en fabrik i tyskland. Jeg ved at de har sådan nogle samlebånd, hvor der foregår en masse ting, som er styret af både mennesker og robotter. Men jeg kan ikke forklare hver enkelt lille detalje. Jeg tror ikke engang at der findes en eneste forsker eller ingeniør hos Volkswagen, som kan forklare hver enkelt lille detalje.

Det betyder ikke, at der er "huller" i teorien om, hvordan biler bliver produceret.

Doooh.

Så mit råd til min søn?

Stil din lærer det her spørgsmål.

= = =

Hvordan lever du op til din rolle som lærer, når du siger til os, at du ikke "tror" på en af de bedst dokumenterede videnskabelige teorier – nogensinde"?

= = =

Jeg tror ikke, at min søn stiller spørgsmålet, for han fornemmer instinktivt at omtalte lærer ville intimidere min søn, hvis han stillede spørgsmålet. Men jeg har gjort mit bedste for at klæde ham på til at tænke kritisk. Og så bilder jeg mig ind, at jeg har levet op til MIN rolle som far.

På samme måde er det med dig og mig.

Du skal have et kritisk mindset overfor det, jeg siger.

Test det hele af og stil spørgsmål.

Men når jeg siger, at du skal sende flere emails, når du gerne vil have mere salg – så er det ikke min bias, der taler.

Det er min erfaring.

(Prøv det).

Om nogle måneder kan du købe en bog, hvor jeg samler de bedste af mine erfaringer om evolutionen indenfor emails.

Den bliver ikke billig, men fyldt med fossiler af gamle principper og taktikker, som har virket siden tidernes morgen (før emails eksisterede).

De vil virke lang tid efter emails (måske en dag) uddør.

Men kun så længe, der er mennesker i den anden ende.

 

 

Morten Spindler

 



Skypecoaching, beviseligt vildt dyr. (Kun for læsere af mine daglige emails.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.