Hvorfor min (dyre) bog IKKE kan lære dig at skrive bedre emails...

Da min gode ven (og leder af Simpleros markedsføringsteam) skulle give mig feedback på en serie af mails, jeg havde skrevet, sagde han det her:

= = =

Morten, you should write a book, you have a really funny way of making me want to read on...

= = =

Det er frit fra hukommelsen og ikke ordret.

Men betydningen passer, og naturligvis blev jeg glad, men mit smil var lige så meget drevet af pudsigheden i hans udsagn, for jeg ER jo faktisk ved at skrive en bog. Det blev ikke mindre finurligt, da han anbefalede mig at skrive 1000 ord hver morgen før jeg gjorde noget andet, for det er den samme medicin jeg ordinerer til mine klienter. Skriv for dig selv, før du gør noget andet om morgenen. Anyway, kort tid efter at jeg modtog den ros, blev det aftalt, at en anden gut på markedsførings-teamet skulle være Spindlermans lærling udi copywriting. Og det er jeg mindst lige så stolt over. Især fordi han med det samme sagde: "... og jeg ved godt, hvad du vil sige, Morten – for at blive god til at skrive, så skal jeg skrive, ikke læse om at skrive".

Yep.

Det er grotesk.

Men de fleste af dem, som gerne vil lære at skrive, de køber

= = =

* kursus efter kursus

* eBog efter eBog

* bog efter bog

* hvad-har-vi efter hvad-har-vi

= = =

– og så melder de sig iøvrigt ind i et hav af Facebookgrupper og danner netværk med andre, der heller ikke er gode til at skrive – for at bekræfte hinanden i de seneste ninjatricks de har fundet til at komme over, hvor gærdet er lavest...

Læs: Så de kan blive gode til at skrive UDEN at øve sig.

Hvor lam er man så?

Når min bog kommer på gaden, så vil den ikke blive solgt til den slags mennesker – det håber jeg ihvertfald – og en af de barrierer jeg sætter op for den slags klaphatte...

Er prisen.

Den bliver så dyr, at de formentlig løber skrigende bort.

Og så alligevel.

Men jeg kan sige en ting med sikkerthed.

Bogen indeholder ikke et eneste ninjatrick.

Ikke nogen skabeloner, du bare kan kopiere, så du slipper for at skrive selv.

Ikke nogen bonus med færdige indledninger/emnelinier/overskrifter, du bare kan snuppe (i stedet for at skrive noget originalt).

I stedet indeholder den en masse inspiration til, hvordan du selv kan skrive dine egne underholdende historier – i dit eget unikke sprog – og sælge med dem.

Men hvis du ikke øver dig?

Så vil de 1.600,- kroner + moms (som er din investering i bogen) være spildt, for man lærer ikke et håndværk ved at læse i en bog.

Sådan har det altid været, sådan vil det altid være.

Bummelumbum.

 

 

Morten Spindler

 

 

Når du køber Skypecoaching får du et spark i røven (Kun for læsere af mine daglige emails.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.