De farlige emails om din mormors syltetøjsglas (LOL)

I en lummer klumme på fjæsets bog havde jeg en gang for et par år siden den – for nogen TVIVLSOMME (men for mig STORE) – ære at blive hånet fordi jeg siger, at du kan skrive historier om hvad-som-helst i dine emails.

En person, der en gang kaldte sig min ven, men nu pludselig kun har hån og spot til overs for mig (hvor heldig kan man være), skrev et eller andet om, at man ikke kan skrive historier om sin mormors syltetøjsglas, medmindre de er direkte relevante for læseren.

Og det er naturligvis noget vås.

Men jeg havde lige kloget mig om emnet som gæst i en podcast, så det var en dejlig anledning for min ex-ven til at hænge mid ud.

Og fred være med det.

Jeg anbefaler selv at håne konkurrenterne, men det er dog bedst når den hån holder vand.

Det gjorde denne hån ikke, og jeg kan bevise det.

Det er lige før, at jeg vil citere Ghandi her (men også kun lige før), da han en gang af en journalist blev bedt om at komme med et kort budskab til sit folk.

Nå...

Nu er du alligevel nysgerrig, hvad?

Jamen så skidt da.

Ghandi svarede:

= = =

Mit liv er mit budskab.

= = =

På samme måde er mit liv det bedste svar på den slags tåbeligt pladder. Jeg skriver om lige præcis det, der passer mig (også gerne min mormors syltetøjsglas).

Og det går vist meget godt med det.

Men lad nu det ligge.

Til personens ros vil jeg sige, at hånen blev leveret på en raffineret måde, som jeg fortæller dig mere om i min kommende bog.

Anyway.

Jeg glædede mig over det dengang og vidste, at jeg på et eller andet tidspunkt ville bruge den (velkomne) hån, som personen bød mig, både til at skrive mails, hvor jeg sendte hånen tilbage med 10-foldig kraft (det er DET, jeg gør nu).

Og til at skrive et helt kapitel i min bog om, hvorfor det ikke alene er vås, men decideret BAD ADVICE.

Uha, jeg glæder mig til at præsentere den del af min bog for dig...

(Måske skulle jeg bruge det kapitel som en gratis lead-magnet, så afsenderen kan mærke hjulene endnu kraftigere, for jeg tør vædde med, at trolden selv ville downloade den af frygt for, at jeg nu var blevet endnu mere farlig).

Anyway.

Det ved jeg ikke.

Men jeg ved det her.

Hver dag skriver jeg 1000 ord til min bog.

7 dage om ugen.

På den måde når jeg hurtigt i mål.

Og jeg kan derfor love, at jeg nytårsaften præsenterer dig for et bindende løfte om, hvornår bogen er klar til salg.

Glæd dig.

(Om ikke andet over at julen igen er kommen).

 

 

Morten Spindler

 

 

Læs mine daglige emails

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.