Kunsten at styre sin læser til truget

I dag, da jeg gik tur med min hund, skete der noget bemærkelsesværdigt.

Jeg er sikker på, at de færreste andre mennesker ville have bemærket det, enten fordi de bare glor i deres stupid-phones eller fordi de bare ikke er vant til at lægge mærke til den slags små ting...

Og før du stritter.

Jeg bilder mig ikke ind at være et supermenneske.

Men jeg har vænnet mig til at kigge efter emner at skrive emails om, simpelthen fordi mit commitment er at skrive (mindst) 1 mail til min egen liste hver dag. At jeg så typisk skriver 2-3-4-5, nogle gange 5-6-7 andre emails om dagen, det er en anden sag. Men jeg VED, at jeg SKAL finde et emne om dagen, og derfor har min krybdyrhjerne opgviet at holde mig på udskiftningsbænken.

Så at sige.

Min underbevidsthed er altid på banen for at finde historier til dig, kære læser. (Yes, you're welcome).

Og derfor lagde jeg mærke til min hunds adfærd.

Tjalfe er kun 10 uger gammel, og når vi går tur, skal jeg konstant holde øje med at den ikke bliver viklet ind i snoren eller løber ind for mine ben eller pludselig spæner ud på vejen.

Sådan er det med hunde.

De er små børn.

Indtil de ikke er det mere, men der går mange uger (måske måneder) før den lærer at lystre mit mindste vink.

Det kommer dog på et eller andet tidspunkt.

For jeg har et commitment...

Vi træner hver dag, og inden længe tager vi til hundetræning med kræet, og SÅ ka' den lære det.

Så hvor løber historien hen?

Hvad er morealen her?

Du kan se dine læsere som hunde.

(Og det er ikke ment nedsættende som da Elvis' sang "hound dog", men kærligt som når Poul Thomsen klappede sin elskede vuffelivov ved navn "Balder"). Når de er nye på din liste, så er de som små hundehvalpe, der ikke aner hvor du vil hen, og du har svært ved at styre dem til at åbne, klikke og købe.

Det er ikke umuligt.

Men uforudsigeligt.

Men når din læser begynder at føle sig som en del af din flok og får lært, at du nok skal føre hende til et mere trygt liv...

Så får du efterhånden mere og mere kontrol.

(Like it is with dogs).

Du kan ikke få hende til at skide penge på kommando.

Men næsten.

Og en anden ting.

Hun napper dig ikke længere i fingrene, når du leger med hende.

Jeg glæder mig til den dag, hvor Tjalfe ikke længere napper (der går højest få uger) og til den dag, hvor jeg bare kan tage snoren af ham og styre ham med et pift. Nå nej, jeg kan ikke pifte, men så med en fløjte eller et kald.

Jeg finder den metode, der virker for mig.

Jeg ved dog også, at vi er nødt til at gå til træning hos professionelle for at komme helt i mål, så medio januar skal vi lære hvalpetræning af nogen, der bare kan det skidt. De har øvet sig i årtier og samlet viden om, hvad der virker – det kan vi lige så godt udnytte, i stedet for at begå alle de fejl, som andre har begået før os.

Ligesom det er med emails.

Og når vi nu er ved det, min kære vovse.

Nytårsaften får du svar på det spørgsmål, som længe har hjemsøgt dit (ellers lyse) sind...

Hvornår kan jeg købe Spindlermans bog?

(Aka: Hvornår kan du træne mig, så mine egne små vovser bliver mere lydige).

Jeg annoncerer nemlig udgivelsesdatoen for min bog, og giver dig mulighed for at forhåndsreservere.

Men den tid, den glæde.

Nu skal du lave konfekt, og jeg skal ud at lede efter noget julestress i Vejle by.

 

 

Morten Spindler

 

 

Godbidder på skype er kun for læsere her...

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.