How to know, hvor lang din mail skal være...

En eller anden person fik på et tidspunkt den glimragende idé at sammenligne emails med en kvindes nederdel. (Hvem der opfandt udtrykket, ved jeg ikke, men det var hverken mig eller nogen anden dansker – så meget ved jeg).

Det går sådan her…

Når nogen spørger, hvor lang en email skal være, så svarer du (med et kækt smil i mundvigen):

= = =

Lige så lang som en kvindes nederdel, så lang at den dækker det vigtigste, men så kort, at den stadig pirrer nysgerrigheden (hos mænd, forstås)...

= = =

Og selvom jeg er 100% enig, så efterlader det stadig dig på perronen.

For hvad vil det egentlig sige?

Præcis hvor kort skal en nederdel være for at vække din nysgerrighed og stadig dække det vigtigste godt nok? Det er der med garanti ikke nogen, som kan give dig den perfekte opskrift på. Jeg har skrevet kilometerlange mails, som jeg VED med sikkerhed er blevet læst af et stort antal læsere, og korte mails, som IKKE er blevet læst. Og når dagen er omme, er det ikke nok, at de bliver læst – de skal også flytte salg.

117 forskellige faktorer påvirker, hvor lang den enkelte mail bør være.

Derfor er der ingen vej udenom...

Du er nødt til at eksperimentere.

Jo, det er godt at kende faktorerne (som påvirker).

Og ja, naturligvis bringer jeg en liste over en masse i min kommende bog – ikke nødvendigvis dem alle, men så mange, at du ihvertfald kan lære at tage højde for de fleste i dine mails. Men du er eksperten på dig og på dit publikum, så du sidder inde med denne viden (også selvom du endnu ikke har lært at grave den frem)…

Derfor.

I stedet for at givev dig en “one-size-fits-all”-model, vil jeg hellere give dig værktøjer til at finde ud af det.

Og det er i al beskedenhed et af hovedformålene med min bog.

Indtil bogen er klar, kan du kun købe min tid via skype.

En time koster det samme som bogen.

Ja, det er dyrt.

Desværre kan min tid ikke trykkes på papir og udgives i mange eksemplerer. Det kan kun de ord, jeg sætter sammen.

 

 

Morten Spindler

 

 

Skriv dig op til mine daglige emails (eller lad være, hvis du hellere vil det)

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.