De 3 bud

Min søn græd, så det skar i mit hjerte.

Og bare for at give dig kontekst...

Jeg er ikke kynisk, men når man har 6 børn, så lærer man at skelne imellem let ubehag og alvorlig sygdom eller kriser, og derfor var jeg rolig og fattet, da jeg gik ind til min søn.

Og endnu en gange...

Var der overhovedet ingen grund...

Til panik.

Han kunne bare ikke overskue, at mor IKKE sad hos ham og læste i en bog om dinosaurer. Han ER også forkølet, og så bliver man mere pyldret, og han havde lige fået at vide, at mor ville læse for ham – men hunden skulle fodres først, og så var der kun een ting at gøre.

At græde.

Og lige der, imens jeg trøstede ham, indså jeg en meget vigtig lektion.

Lige nu arbejder jeg på et projekt, hvor vi har sat os et mål, der er meget mere ambitiøst end når en mor lover hunden mad samtidig med at hun lover sønnen, at hun vil læse højt…

Meget mere.

Alle mand i det team, jeg arbejder i, er professionelle og målrettede.

Alligevel sker det (naturligvis) at markedet ikke hele tiden følger vores mindste vink.

Så i stedet for en lang og lige (opadgående) kurve, ser vi (naturligvis) en kurve der bevæger sig lidt op og lidt ned, men dog trods alt hele tiden opad… Vores mål er vores pejlemærke… Vi KAN godt nå målet, men der kan også ske det, at vi IKKE når det.

Sådan er det også i min kones yoga-forretning.

Vi sælger måske 40 abonnementer på en kampagne.

Det gør vi 5 gange om året.

Imellem hver kampagne opsiger 10-20-30 medlemmer deres abonnement.

Men det går fremad.

Vi vil gerne have det til at gå stærkere, men vi KAN bare ikke kontrollere alle de parametre, der påvirker medlemstallet.

* Folk flytter,
* Nogen dør
* Par bliver skilt
* Nogle får lyst til at prøve noget andet.

And the list goes on.

De dårlige nyheder er, at selvom vi har et mål, så er det langt fra sikkert, at vi kan nå det (ellers kunne vi jo bare fordoble, tredoble, firdoble målet… i en uendelighed).

De gode nyheder er, at FORDI det ikke er sikkert.

Ikke PÅ TRODS af, men fordi.

Fordi det ikke er sikkert, så er det værd at kæmpe for.

Så derfor husker jeg (og minder mine kollegaer om) de 3 vigtige bud (som jeg huskede igen, da jeg trøstede min søn)…

1 – Forbered dig.

2 – Mød op.

3 – Og gør dit bedste.

– og vær okay med, at du ikke altid kan leve op til forventninger, heller ikke mål du sætter dig selv.

Det var dagens lektion, og den var god.

Du ved det.

Jeg ved det.

Vi ved det.

 

 

Morten Spindler

 

 

Skypecoaching for dig, der elsker mål og forventninger, men livet og rejsen endnu højere. (Dog kun for læsere af mine daglige emails.)

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.