Gammel anti-guru puster nyt liv i kedelig overskrift

»Jeg har hermed fornøjelsen af at fremsende det ønskede tilbud på xyz-varer»...

Den sætning har jeg læst mange gange i mit liv (forskellige afskygninger), og jo flere gange jeg ser den, jo mere glider jeg hen over den på autopilot.

Hvorfor?

Fordi det er kedeligt, og fordi jeg ikke tror en skid på det.

I gamle dage var det nonsens.

Men selv i dag, hvor en mail kan være fremme hos læseren ganske få sekunder efter, at du sender den, giver det absolut ingen mening, for ordet "hermed" indikerer, at det er lige nu, hvor jeg sidder og læser det.

I virkeligheden skulle der jo stå...

= = =

Imens jeg skriver dette, er jeg lidt høj på tanken om, at jeg om lidt skal trykke på send og aflevere et tilbud til dig...

Hele forventningen om, at du måske siger ja til mit tilbud og jeg får lov at beholde mit job et par dage endnu...

Er pirrende, men også lidt skræmmende.

= = =

Det ville være mere troværdigt.

Og ikke særlig kedeligt.

Men nej.

Det sker næppe, at nogen vil opløfte min dag med sådan noget.

Til gengæld er jeg så heldig, at jeg nu i de kommende uger skal skrive 2 faste nyhedsbreve hver dag.

Jeg skriver normalt flere end 2, men de andre er ad'hoc og indtil i dag har jeg kun haft commitment om 1 fast.

Og hvad rager det dig?

Ikke en høstblomst, men jeg kan fortælle dig 2 ting...

1) Jeg glæder mig.

2) Hvis jeg skulle leve af min egen e-mailliste, ville jeg overveje at sende 2 emails fast om dagen, jeg har allerede opsat et utal af automations, hvor der går 2 emails ud om dagen, så derfor har jeg (i modsætning til de fleste andre i marketing-land) det man med et fint ord kalder...

= = =

E--R--F--A--R--I--N--G

= = =

...med at sende 2 mails om dagen.

Jeg drømmer endda om at skrive 3-4 mails om dagen til samme liste, men det må blive et projekt til fremtiden. Jeg kender til een, der lever tykt af netop det, men jeg har desværre ikke tid til det lige nu. Pointen er dog, at hvor andre "guruer" taler om at du skal sende 2-3-4 mails om måneden, og nogle gange om ugen (uff), så er jeg et helt andet sted. (Jeg er så heller ikke guru, jeg kan bare godt lide at eksperimentere med ting, der virker).

Well, well.

Nok pludren for i dag.

Lez get on wit bidniz.

 

 

Morten Spindler

 

 

Skypecoaching kan købes, når du læser mine daglige emails.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.