Lavendel-tricket

I vores have står en plastikbakke med 24 små potter.

I hver potte står en lille lavendelplante og skutter sig imod vejret, der ikke længere er så varmt, som da vi købte dem i slutningen af august. Eller måske nyder de vejret. Der er selvfølgelig også den mulighed, at de vil blæse på vejret, det skal jeg ikke kunne sige.

Men de står bare der og står.

Alle i familien går forbi dem hver dag.

Egentlig skulle de plantes ud ved siden af de lidt vinter-ranglede rhododendron, som det dog trods alt lykkedes at få i jorden.

Men de 24 lavendeler er vistnok blevet glemt.

De har det fint.

De får regn.

Og der er sjovt nok heller ikke nogen, som har gidet at stjæle bakken.

Så vi går forbi dem.

Næsten som om de var en skulptur, der naturligvis skal stå, hvor den står, for det Karin fra Kommunen bestemt.

Det forunderlige ved scenariet er, at ingen af os siger noget, måske fordi vi ved, at den der siger noget, får lov til at tage tjansen med at plante dem.

Moralen må være den her...

Så længe ingen gør noget, så sker der ikke en skid.

Og sådan er det også med emails.

9 ud af 10, som jeg taler med om skidtet, vader forbi deres e-mailliste hver dag og tænker...

»De er der jo stadig – ingen grund til at forstyrre dem, det kan vi altid gøre«.

Seriøst, jeg har arbejdet i et firma (en kort stund), hvor man havde langt over 200.000 emailadresser, som havde været dyre at indsamle, og alligevel gjorde sådan. Forestil dig 200.000 små planter, der aldrig blev sat i jorden og fik lov til at spire.

Tosset, ikke?

I morgen planter jeg de planter og sender en masse emails.

Eller begge dele.

 

 

Morten Spindler

 

 

Flower Power med skypecoaching (– kun for læsere af mine daglige emails.)

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.