Om at pirre med et glimt i øjet...

For nogle måneder siden blev jeg frikendt.

Ikke fordi jeg var anklaget for at GØRE noget ulovligt.

Men når en af dine ex'er har forsøgt at ændre på samværs-retten og får afslag i... retten, så modtager du et brev på mange sider fra etaten, hvor hovedbudskabet er det her...

Du er frikendt.

Kan du gætte, HVOR de skrev det henne?

Ja, i brevet.

Den er jeg med på.

Men HVORHENNE i brevet?

Side

12.

Og det kan du gøre, når det budskab du leverer er vigtigt nok for modtageren, men selvom du KAN gøre det, så er det ikke pr. automatik en god idé at gøre det. Jeg vil personligt kalde det en meget dårlig idé.

Hvorfor egentlig?

Kan det ikke være lige meget?

Det STÅR der jo.

Nej, det er naturligvis ikke lige meget, og her er 4 gode grunde.

1) Din modtager skimmer igennem den første del.

2) Sansynligheden for, at hun (nogensinde) kommer tilbage og læser den første del er lige blevet mindre (og hvorfor så overhovedet skrive det?).

3) Måske finder hun slet ikke frem til hovedbudskabet.

4) Det er (på alle måder) pisse irriterende.

Men Spindlerman...

...siger du ikke selv, at det er godt at pirre læserne?

Jo.

Gjort på den rigtige måde, er det genialt.

Og vi vil alle sammen gerne pirres.

Det er derfor vi læser romaner.

Går i biografen.

Ser nyheder.

Fortæller sladder.

Og meget andet.

Men vi vil ikke irriteres.

Så hvis du spørger tjeneren på en restaurant, hvor du lige har brugt 300 kroner på et måltid mad: »Hvor er toilettet«, så kunne han pege med et smil og sige: »Rundt om hjørnet ved køkkenet der...«, eller han kunne trække en folder op ad lommen med 20 tætskrevne A4-sider om konsekvenserne af ikke at vaske hænder efter toiletbesøg og om, hvor tit de gør rent derude, og så på side 12 skrive (i kancellisprog) hvordan man finder toilettet.

Det sidste ville (indiskutabelt) være en dårlig idé.

Ja, jeg ved det godt.

De 2 scenarier er yderpunkterne.

Men hvis du vidste, hvor tit jeg græmmes over emails, både kommercielle og personlige, hvor afsenderen ikke har brugt bare 2 minutter på at tænke over rækkefølgen og måden de skriver på.

Så ville du græmmes.

Skal du også have et eksempel på den gode måde at pirre på..?

(Jeg antager, at du svarer ja).

Min bog om emails bliver TYK, og den bliver anderledes end ALT andet, du har set. Du vil med sikkerhed blive bedre til at skrive fængslende emails, når blot du gør hvad der står skrevet, ikke mindst fordi jeg bruger en meget anderledes (videnskabelig) metode til at sikre, at du forstår og husker budskaberne.

Jeg afslører ikke detaljerne, for så ville andre måske få den »gode« idé at lege copy cat.

Så du må vente til 1. september.

Smil så længe.

 

 

Morten Spindler

 

 

PS. Har du brug for et godt system til at sende emails, lave hjemmeside, sælge dine produkter?

Simplero.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.