Tryl din cykel om til et jetfly

Jeg var 11 år.

Og jeg kunne cykle.

Det skal jeg lige nævne, at mine egne børn måske aldrig får lært, eller ihvertfald ikke på samme måde, som vi cyklede den aften, hvor Hårby Bio på vestfyn spillede Superman the Movie.

Da vi kørte hjem den aften i 1978.

Efter en storslået filmoplevelse, hvor man kun skulle knibe øjnene sammen en smule... Eller måske en masse, men ihvertfald... man kunne godt (med lidt fantasi) få det til at være realistisk, når superman fløj lidt skævt og håret blafrede unaturligt (imod vinden).

Det gjorde ikke så meget, for drømmen levede.

Og da vi cyklede hjem den aften.

Ned ad Strandgade, og så de sidste 400 meter hen til mit barndomshjem på Bøgevej 112.

Da skulle vi knægte kun knibe øjnene sammen for at se, at cyklerne i virkeligheden var et fatamorgana, og at vi fløj præcis som Superman.

Der skulle absolut intet andet end fantasien til at motivere os.

I dag, når mine børn skal i skole, så vil brok og øf næsten ingen ende tage, bortset fra den yngste pige på 10.

Hun er næsten samme alder, som da jeg var Superman.

Hun vil gerne cykle.

Hun får en stjerne.

Og da jeg her til aften så den sidste del af den nyeste Supermanfilm indså jeg at den magiske kraft var væk. Filmen var så realistisk, at intet var overladt til fantasien, og forstå mig ret – det er fedt.

S-U-P-E-R-F-E-D-T.

Men jeg forstår måske godt, hvorfor vores børn har sværere ved at aktivere deres egen fantasi, for hvis de gider, så kan de få perfekt sammenskruet underholdning nok til resten af livet – på skærme, som ALDRIG er uden for deres rækkevidde.

De tror, at jeg misunder dem den barndom.

Jeg har ikke fortalt dem, at jeg nærmere har ondt af dem.

For hvis de aldrig lærer at bruge fantasien, hvem skal så skrive fremtidens emails?

Uff.

Jeg har dog ikke tænkt mig at give op uden kamp, så jeg vrider 2-3 sider ud af ærmet hver eneste dag, det har jeg gjort i nogen tid nu – og jeg fortsætter længe.

For din skyld.

Den 1. september kan du selv prøve at lette.

Med min nye, flyveklare bog om e-mailmarkedsføring.

Be there.

On time.

 

 

Morten Spindler

 

 

Køb coaching via skype.

(Kun for læsere af mine daglige emails).

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.