3 grunde til at jeg sikkert siger nej...

En ung læser (som ofte har skrevet til mig med venlige lovprisninger) skrev for nylig og fortalte, at han havde fået et job (oprigtigt til lykke her fra). I den forbindelse fortalte han, at han var fristet af at hyre mig til en omgang coaching via Skype, og nu ville han blot høre, hvordan vi kom videre herfra.

Mit svar?

»Køb en times coaching, så snakker vi om det. Du kan skære den over i to eller spise den på een gang, dit valg«, hvilket fik den gode læser til at trække i land og udbryde (noget i retning af):

»Jaaah, men vi bruger ikke 160,- kroner på at du i de første 10 minutter skal sætte dig ind i vores udfordring.«

Okay.

Så er det op ad bakke herfra, for mit eneste tilgængelige produkt lige nu (Skype coaching i små klumper) går netop ud på det...

Du betaler mig (mindst) 1.6000,- for en time af min tid.

En del af den tid går med, at jeg sætter mig ind i din udfordring (og hvis det er store udfordringer, så er en time slet ikke nok, det kommer helt an på, hvor dybt du vil ned i kaninens hule).

På en time kan jeg sagtens flytte dig.

Men du skal være klar til at investere i min tid, og hvis 160,- kroner for de første 10 minutter skræmmer dig, så taler vi SLET ikke samme sprog.

Men hvorfor fortæller jeg dig om den slags petitesser?

Fordi det IKKE er petitesser.

8 ud af 10 selvstændige, som jeg har mødt, ville prøve at kæmpe for at få den omsætning på 1.600,- kroner.

Men her er problemet.

Samme øjeblik jeg havde lagt mig på ryggen og prøvet på at retfærdiggøre mine priser, ville jeg have bevist, at jeg ikke længere var pengene værd, og så ville jeg (med meget høj grad af sansynlighed) blive set ned på... Hvad kan du ellers, når nogen lægger sig ned foran dig og logrer med halen?

Så mit svar var naturligvis:

»Det bliver et nej herfra«.

Og det er moralen her.

At sige nej, når bare et enkelt nakkehår rejser sig, er den vigtigste lektion, jeg har lært som selvstændig.

Faktisk er mit udgangspunkt når nogen henvender sig altid:

Nej.

Jeg har kun min tid een gang.

Den skal bruges med mennesker, der er det rigtige sted.

1) Du er +80% sikker på, at jeg kan hjælpe dig.

2) Du er klar over, at det koster penge, når jeg skal sætte mig ind i dine/jeres problemer.

3) Du har råd til at investere i netop det.

No offense.

Bare nej.

Medmindre du kan sige ja til 1-2-3...

 

 

Morten Spindler

 

 

PS. Det er (pt) gratis at være på min e-mailliste, hvilket er en betingelse for at købe mine ydelser (herunder coaching).

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.