Min første skriveblokade i måneder (not).

Var nødt til at starte forfra på min tekst 3 gange, før jeg kom igang med denne mail – ikke at den skal handle om det... men når det nu skal være, så er det jo en meget sjov indledning. Det skal lige siges, at det som jeg her kalder en skrivebblokade var mindre end 30 sekunders søgen efter inspiration i en træt knold, der egentlig burde ligge og savle på en snart selvdød hovedpude.

Men klokken er lige forbi midnat, og jeg har ikke fået skrevet dagens mail, så der er ingen kære mor.

Mødre kan ellers være showstoppere af rang, ihvertfald når "kære mor" betyder at man lader være med at gøre de ting, man har lovet sig selv at gøre, fordi mor tror, at det vil være godt for dig at være lidt god ved dig selv.

En mail om dagen til min egen liste er absolut laveste fællesnævner her i huset.

(Min mor læser dem, rub og stub, by the way).

Og som regel skriver jeg 1-2 stykker mere til andre lister.

(Hvilket du sikkert ved, hvis du har fulgt med).

I morgen skal jeg på video-shoot med min vel-lignende kvinde, der også har et stærkt commitment, for hun vil skabe den bedste yogauddannelse, der nogensinde er blevet lanceret på dansk jord.

Og det siger en del, for hendes egen er allerede med i opløbet.

Men nu?

Får alle de andre baghjul.

Det bliver så vildt.

Jeg fortæller det kun for at sprede lidt begejstring (hey, jeg er gavmild på det område).

Og så selvfølgelig for at minde dig om at få skrevet lidt i dag.

Og det er DIG, jeg taler om.

Til efteråret udkommer min bog, men du skal ikke bruge den som undskyldning til først at gå igang til den tid. Hvert ord du skriver i dag, vil komme godt tilbage senere i dit liv. Men hvis du venter? Not so much.

Morten Spindler

Skriv