Når folk hælder kaffepenge i kloakken

Jæ’ flyver sku-da-lige mæ’ Britis Airvæjs lige nu, og det viser sig søren-stjerte-mig, at ma’ ka’ få VI-FI (u’taalt på fyynsk) hele vejen over til San Dijægo, det var dog lig’gert utroolig dajli’t det dææær. Jow-jow, så b’høvs man jo æt å vent mæ å ar’bæd, det’ da total i orden kunde-service-sma-sma-sma-sma.

Jeg husker lige nu, hvorfor jeg flyttede fra øen med den næstmest fjollede accent, og hvorfor jeg skuler nervøst i alle retninger for at se, om jeg er afsløret, når jeg ind imellem kommer til at snakk’ på fyynsk af gammel u’vane. (Jeg taler mest til mig selv, så jæ’ ve’ som rægel ætt det, om der ståår nogen tæt på mig).

Hold så kæft med det fyynske lorte-lort og kom tilbage på sporet, Spindlerman

Okay.

Jeg blev lidt træt på et tidspunkt og sov et par timer med flysædet lagt så meget tilbage, som man nu kan på monkey-class.

Og hvad sker der så når man vågner?

Ma.

Ska.

Ha.

Kaff.

Sorry, got carried away to FYNS LAAND igen.

Så jeg troppede op ved noget personale, som ikke er svært at finde, selvom det her er det største fly jeg nogensinde har set indefra.

Og jeg spurgte høftligt, som jeg har lært det på Fyns laand.

»Can I buy a cup of coffee, please«.

(Faktisk er det kun i mine emails, at jeg bjæffer frækt som en slagterhund).

Manden smilede pænt og sagde at jeg fik det gratis.

Og det er jo heelt fint mæ’ mig.

Men osse et eller andet sted underligt.

Jeg mener...

WI-FI koster kassen.

Undervejs igennem køb af flybilletten blev jeg præsenteret for alle mulige og umulige tilbud, som overhovedet ikke havde nogen relevans for mig. Men her står jeg og er knald-hamrende-kaff’tørstig, et sted i luften, hvor der er der er 4 timers flyvning til en Starbucks... er villig til at  betale, og så...

Er det gratis.

Jamen ikke et ondt ord om det, der er sikkert konkurrence blandt flyselskaberne.

Men grotesk er det.

Og det kan bruges, når du sælger med emails.

Du kan således både tjene penge på at udnytte et voldsomt behov, og på at være venlig, når behovet er allermest panik-agtigt. Så længe du ikke gør dine emails til en kaffeklub, for så bliver du kedelig, og her må du tro mig på mit ord...

Kedsomhed er en af de sikreste dræbere af dit salg.

(Måske kun overgået af forvirring, jeg er i tvivl).

Det var alt her fra luften over Canada.

Så må du jo liii ha’ det pæænt, jo.

 

 

Morten Spindler

 

 

PS. Det er her, jeg jobber (når jeg ikke skriver denne ikke så lidt skumle klumme):

Simplero.