Årets måske vigtigste take-away.

Dengang jeg var en dreng, blev store skolebørn sendt i erhvervspraktik. Jeg aner ikke, om man gør det mere, men jeg prøvede 2 forskellige ting på den konto.

Den ene var militæret.

Og den anden var som readiomekaniker i en forretning, hvor jeg tilbragte mange timer med at lure på (og lytte til) grammofonplader.

Da Erling fra »Radio og TV Huset« spurgte mig, hvad jeg havde fået ud af at være der, sagde jeg:

»Det har været spændende, og jeg ved nu, at jeg ikke skal være radiomekaniker«.

(Det samme gjaldt for militæret).

Og i dag skete der så (cirka 35 år senere) noget der I DEN GRAD mindede om de episoder af en skoletid, som står forholdsvis uskarpt i min hukommelse (sikkert fordi jeg kedede mig så koldsveden sprøjtede).

Jeg og min kollega Stephen var til møde med et firma, der kunne hjælpe Simplero med et markedsføringsprojekt, vi længe havde snakket om, men samtidig noget, vi ikke selv kunne magte at løfte.

Og mødet gik godt...

Men da vi præsenterede idéen for vores chef bagefter, var han alt andet end begejstret.

Vores snak endte med, at vi terminerede projektet.

Vi havde arbejdet i ugevis på at få det på benene.

Og nu aflivede vi det i koldt blod.

Noget som potentielt KUNNE give mange kunder.

Why, oh why?

Fordi i enhver forretning er der kun SÅ mange kræfter til rådighed, og derfor er det vigtigt, at du har hjertet med i de ting du sætter i søen.

Og nej.

Jeg snakker ikke om feel-good-wishy-washy-new-age-fjumse-pjat.

Du skal ikke sidde i lotus-stilling og lade universet fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert.

Gør som os.

Vi drøftede det i en åben atmosfære, og det føltes bare op ad bakke...

Så på 10 minutter blev vi enige om at afskrive alle de gode kræfter, vi havde smidt efter det allerede og komme videre med ting, der flytter nålen mere. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er IKKE at falde for bedraget i sætningen "Aldrig give op"... Intet kunne være mere forkert. Når du kan mærke at et projekt vil suge kræfter fra andre ting, der flytter nålen mere, skal du altid have modet til at terminere (selv kære) børn.

Det var dagens lektion fra mig til dig.

Og den var go'.

 

 

 

Morten Spindler

 

 

 

PS. Jeg er i San Diego med det skønne team fra:

Simplero.

 

 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.