Halløjskovens dystre hemmelighed

Lad mig fortælle dig en sand historie.

I dag drog min eventyrlystne søn og hans rædselsslagne far ud på et eventyr i løgskoven nord for Århus.

Det gør vi tit.

Men i dag var der et særligt dystert skær over skoven og menneskene lignede zombier. Folk hilste ikke pænt, men skulede skummelt som om de alle konspirerede om at far, søn og hund skulle transformeres til frådende monstre ligesom dem selv.

Selv uglen Svend, som ellers altid sidder og lurer fra sit træ, fik nok og forsvandt – enten ind i den hule træstamme eller væk til andre kroner i toppen af den urgamle skov.

Min søn Thors fantasi forstærker altid oplevelsen, når vi tager Tjalfe på skovtur.

Og i dag var ingen undtagelse.

Det hele startede da vi nærmede os...

= = =

Far, nu kan jeg se, at vi snart kommer til Halløjskoven.

= = =

Hvad?

Halløjskoven?

Jeg klukkede højlydt, men han fortrak ikke en mine, for det havde jeg selv kaldt den de andre gange (sagde han).

Inde i løgskoven var vi båder Dinosauere og babyløver.

Og ved nærmere eftertanke var det en smuk dag.

Den er ved at være slut nu, men jeg skal lige nå at prale, for siden vi stod op, har jeg:

= = =

* Optaget ca. 6 timers video.

* Lavet 3 opslag på sociale medier for at skaffe subscribers til min kvinde Tanjas lister.

* Svaret på 10-15 mails om medlemsskaber og det der er værre.

* Skrevet 2 nyhedsmails.

* Været PÅ som far i halløjskoven.

* Været dejlig som kæreste på Emmerys i Århus

= = =

Og det er kun søndag.

 

 

Morten Spindler

 

  

Verdens bedste e-mail-udsendelses-system:

Simplero.