Hvordan og hvorfor jeg (skruppelløst) sender vores børn i arbejdslejr med et skælmsk smil om munden

Jeg gav Christopher på 12 en opgave, som passede godt til hans temperament.

Noget, hvor han kunne bruge sine evner som computernørd. Det var en opgave, som jeg vidste ville tage en del timer, så jeg gav ham en gulerod...

400 kroner.

Det er meget for en dreng på 12, selv i vore dage.

Og i starten knoklede han på.

Men der blev hurtigt længere og længere imellem de dage, hvor han fik arbejdet på det, og når han gjorde, var det ikke så længe og slet ikke fokuseret.

En af de ting, som børn skal lære er...

Vedholdenhed og fokus.

Måske især denne dreng.

Men fair nok.

Da jeg var ved at miste energien på projektet gav jeg ham en tidsfrist, og så en tidsfrist mere, da han ikke lige nåede den. Han talte ofte om, at han synes, at han var kommet langt.

Hver gang spurgte jeg ham om han troede, at jeg kunne bruge "langt" til noget.

Indrømmet, det var lidt bisset.

Han er jo kun en dreng.

Men hvem skal ellers lære ham (hvis ikke jeg), at når man indgår en aftale om at levere et job til nogen, så er de ikke interesseret i det 30-50-70% af opgaven.

Det hele skal leveres.

Og til tiden.

Så her til morgen gik jeg ind til ham (som mange gange før), men denne gang spurgte jeg ikke, om han havde en fornemmelse af, hvor lang tid der var igen. Jeg sagde (koldt og kynisk). »Hvis du ikke leverer projektet i dag, så er ordren annulleret, og du får ikke en krone for projektet, det har taget ALT for lang tid«.

Jeg kunne se på ham...

...at han kunne se på mig...

...at jeg mente det alvorligt.

Og så gik han igang.

Hele dagen var han fokuseret, og lige før sengetid kom han hen til mig og sagde...

Så er opgaven lagt op i Evernote.

Jeg åbnede straks notesbogen, og til min store forbløffelse så jeg, at han var færdig.

Og nu skal du høre, hvorfor det er vildt.

Drengen havde brugt 4 måneder...

FIRE MÅNEDER.

...på den første halvdel af projektet.

Han havde kæmpet og hutlet og spillet tosset.

Men da han fik en deadline, som han virkelig troede på, og kunne se pengene fordufte som dug for solen... Så klarede han anden halvdel på 1 dag.

EEN DAG.

vs.

FIRE MÅNEDER.

Det er et af de ekstreme tilfælde.

Men jeg har set fænomenet i hundredevis af afskygninger.

For eksempel var der engang nogen, som havde hørt, at man skulle bruge omkring 8 timer på at skrive en god email.

Haha.

Hvis jeg nogensinde bruger 8 timer på en email, så kast mig for løverne.

8 minutter er ofte nok.

Det dobbelte er rigeligt.

Og hvis du er begynder, kan du altid afsætte en halv time.

Men 8 timer?

Det er skingert vanvid.

Ligesom 4 måneder kontra 1 dag.

Men altså...

Prøv at forestille dig, hvis jeg ikke havde presset den stakkels knægt.

Så havde det taget 8 måneder at færdiggøre noget, som kunne klares på 2 dage.

Jeg ved ikke med dig.

Men jeg har svært ved at holde gejsten for et mindre projekt, hvis det tager 8 måneder.

Men 2 dage?

Det går lige.

Speaking of which...

I dag startede jeg et projekt, som har varet det meste af dagen, og det tager i morgen med.

Men så er det i kassen.

Et projekt, som skal give nyt liv til min kones yogaskole (i form af mange flere nye kunder).

Vi tager konkurrenterne med bukserne nede.

(Selv dem, der ikke dyrker nøgen-yoga.)

Hvorfor?

Fordi vi – på 2 dage – banker et markedsføringsprojekt sammen, som de andre ikke ville kunne klare på 8 måneder.

Uha, det er lækkert at være dronning.

Morten Spindler

Coaching med Spindlerman:

https://www.mortenspindler.dk/skype