[3] Det lille ord, du muligvis bruger alt for lidt.

En lektion fra virkeligheden.

Jeg er igang med at hjælpe min mor med at sælge hendes velholdte VW UP, da hendes syn ikke længere er godt nok til at køre bil. Hun ser godt ud, men ikke så godt ud af øjnene.

Efter at have sænket prisen et par gange, kom der en henvendelse.

Jeg fortalte åbent og ærligt, hvor langt vi var villige til at gå ned – og at det var smertegrænsen.

Han kom på besøg (med sin søn).

Og de kørte en laaaang tur i bilen.

De syntes, at der var en usædvanlig støj fra bilens venstre side, og ville gerne have yderligere rabat. Under de givne omstændigheder – og den pris de havde fået – var det ganske enkelt et urimeligt krav, for selv hvis der skulle repareres en hel del på bilen, ville prisen være meget i deres favør. Hverken jeg eller værkstedet kunne høre den famøse støj. Ydermere havde bilen lige været til både syn og service, så på det tidspunkt var mit virtuelle elversværd begyndt at gløde blåt... Jeg jeg fornemmede instinktivt, at køberne hørte til i kategorien TROLDE.

De var ikke ude på at finde en god handel, men på at finde den sælger, som de kunne presse til en ublu lav pris ved at finde fiktive fejl ved produktet.

Derfor blev min mor og jeg hurtigt enige om at følge mit princip, når den fornemmelse sætter ind.

Jeg sendte en SMS til manden og sagde pænt »nej tak« til handelen.

Og jeg gjorde det på en måde, som (jeg vidste) kunne give 2 udfald...

Enten ville jeg lokke trolden frem i ham... altså afsløre om han var virkelighedens »Shrek«.

Eller han ville vise sig at være en fornuftig gut.

Og minsandten om ikke han hoppede lige på pinden og afslørede sig selv som trold.

Ikke en af de virkelig ondsindede.

Men ikke-desto-mindre... en trold

For hvis han havde været andet, så ville han have accepteret den fantastisk fine deal på en snusfornuftig kvalitetsbil til en pris, som lå langt under markedsprisen – en bil de allerede havde kørt sammenlagt over 200 km for at prøve...

Det gjorde han ikke.

Der blev ingen handel.

Og det var godt.

For sansynligheden for at den handel ville blive en træls oplevelse er SKYHØJ.

Og her ligger lektionen gemt.

Ofte så frygter vi det lille ord.

De fleste mennesker frygter at få et nej.

Og endnu flere er skrækslagne over at opfordre andre til at sige nej.

Men gjort på den rigtige måde, så kan netop den strategi at sige nej eller at opfordre til et nej gøre de gode kunder mere sultne og skræmme de virkelige trolde væk.

Jeg synes, at det er værd at tænke over.

Og apropros.

Noget andet du bør sige nej til...

...er at blive medlem af min klub for ambitiøse e-mailmarkedsførere.

Medmindre selvfølgelig, du VIRKELIG mener, at du kan lære noget om at sælge med emails, når du siger ja.

Men vær sikker, og sig hellere nej end måske.

Sig nej, hvis du ikke er klar til handling og commitment (over LANG) tid.

There...

Du har nu frikort til at sige nej og ignorere mine salgstaler i de kommende dage (salget åbner om 3 af slagsen).

Morten Spindler

PS. Du kan kun købe plads i Fearless, når du er på min e-mailliste.