[2] Hitchens, Leisner og Arnold-lektionen, der hidkalder energi som et frådende damplokomotiv

20190530

Siden mine allerførste-ste år som voksen, har jeg holdt meget af øl – altså forstået på den måde, at jeg elsker smagen og virkningen af 1-2-3 stykker, alt efter kontekst... Aldrig nogensinde i nærheden af grænsen for alkoholisme, men for vel nok cirkus 4-5 måneder siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere ville drikke øl eller alkohol i nogen andre former.

Hvor inspirationen kom fra, ved jeg ikke helt.

Jeg så en anden person annoncere, at han stoppede sit alkohol-indtag, og så tror jeg at mindet om en gammel ven, der døde af kræft i spiserøret (foresaget af øl-drikkeri) fik mig til at tænke, at det eneste, der kunne ske ved at være afholdsmand, i grunden ikke var så skidt endda.

Måske kunne jeg leve længere og undgå alvorlig sygdom.

Jeg ved godt, at der er større risiko, hvis man drikker meget – men omvendt viser forskning efterhånden ret entydigt, at alkohol er skadeligt, no-matter-what.

Så jeg stoppede.

Og det har jeg stort set holdt.

Jeg fik en enkelt øl eller to til et selskab i starten af marts.

Og så forleden drak jeg halvanden øl.

De var ganske vist store og stærke.

En halv liter per styk og 7% alcohol.

Så det svarer vel til 4-5 øl i alt.

Men jeg blev ikke fuld som et svin eller rundt på gulvet.

Faktisk havde jeg det fortrinligt imens det stod på.

Men næste morgen mærkede jeg, hvorfor jeg egentlig var stoppet... Jeg følte mig uoplagt, var dehydreret, tung i hoved og kroppen gad ikke rejse sig op.

Ikke alvorlige tømmermænd.

Men smertefuldt nok til at jeg blev mindet om, hvad det er jeg vil (og ikke vil) med mit liv.

Når jeg vågner om morgenen vil jeg være udhvilet og veloplagt.

Jeg vil være skarp som en Christopher Hithens, oplagt som en Otto Leisner og committed som en Arnold Schwarzenegger, når jeg kaster mig over spændende projekter, der bringer kapital til det liv, jeg gerne vil give mine børn.

I min verden harmonerer det ikke med alkohol.

Jeg har ikke det fjerneste problem med at andre godt kan få det til at spille MED alkohol.

Men jeg kan ikke.

Og når vi nu snakker om spændende projekter...

Mit næste af slagsen bliver at genstarte en fornyet udgave af Fearless, som jeg har holdt pause fra siden december 2017.

(Min klub for ambitiøse e-mailmarkedsførere.)

Fra 1. juni 2019 læserne på min e-mailliste få mulighed for at tyvstarte henover sommeren.

En form for pre-launch for de indviede.

Wait and see.

 

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.