Da jeg stod på planken med et sværd i ryggen.

_MG_1165.jpg

True story.

For 2 måneder siden skete der noget, som jeg ikke lader ske igen.

Jeg havde malet mig selv op i et hjørne.

(Også selvom netop DET er gået ****rigtig galt**** for mig en gang før i livet.)

Hvordan?

Jeg lod een stor freelance-kunde få så meget magt over mig, at alle ludobrikkerne kunne slås hjem med et enkelt slag, so-to-speak... Jeg tjente godt, men havde ikke nogen sikkerhed for at opgaverne ville blive ved med at komme – det eneste, jeg havde var kundens ord for det. Men lige meget, hvor sød og rar en kunde er, så kan der ske uventede ting for din kunde, eller hun kan ændre planer og pludselig ville noget andet med sit liv og sin forretning... Noget, der ikke længere involverer dig og din forretning.

Og...

Det skete.

For mig.

Men som om det ikke var nok, så havde jeg også sovet lidt på lauerbærbladene.

Jeg havde ikke dyrket nogen andre kunder.

Ikke sørget for at sælge noget af betydning til min egen e-mailliste.

Og endnu værre (økonomisk), jeg havde udsat en vigtig kampagne i min kones forretning, for det hastede jo ikke, når jeg tjente godt.

Men pludselig var ballet forbi.

Freelance-kunden ville noget andet.

Læs: Bruge penge på andre eventyr end mig.

Og selvom jeg havde min mening om klogskaben i den beslutning for kunden selv, så er der no hard feelings.

Jeg var (efter de fleste menneskers standard) »på røven«, men det var min egen skyld.

Jeg havde en buffer af penge, men indtjeningen var gået i stå og vi stod for at skulle betale store terminer, som snart ville skrælle hele det overskud væk, vi havde opbygget over nogle måneder, og i løbet af få måneder kunne vi meget nemt stå med en bank, der begyndte at henvende sig og spørge, om der snart kom penge i kassen igen.

Og hvis ikke der skete noget, ville de bede os om at sælge huset.

Og i løbet af få måneder ville de TVINGE os til at sælge huset uden hensyn til prisen.

Det er ikke noget, jeg tror.

Det er noget jeg ved.

For jeg har været der før i 2011.

Dengang blev jeg skilt og gik konkurs.

Årsagen?

At jeg havde ladet 2 store kunder få så meget magt, at korthuset ville vælte, hvis de stoppede pengestrømmen. Og... Begge kunder mistede millioner i omsætning ved finanskrisen i 2008.

Så hvad skete der for Spindlerman?

80% af indtjeningen forsvandt, og jeg stod med:

* husleje
* medarbejdere, der skulle lønnes (i mindst 3 måneder frem)
* Leaset udstyr, som ikke længere producerede noget
* Nye biler

I de 2 næste år knoklede jeg som om min herrre stod bag mig med den nihalede pisk, men det lykkedes mig aldrig at komme fri af det dyndet, og da der også kom en skilsmisse ind over, så væltede korthuset.

Fast forward to nineteen...

Der var heldigvis en væsentlig forskel på dengang og nu.

E-mailmarkedsføring.

I dag har jeg og min kone (modsat dengang) flere responsive lister og vi ved præcis, hvordan vi skal få nye leads ind, der er klar til at svinge dankortet – og vi har produkter, som vi konstant udvikler.

Produkter, som vi VED, at der er et marked for.

Så i de sidste 2 måneder, jeg har snuden været i sporet.

Vi har kørt lead-kampagner på og solgt til de bestående lister i min kvindes forretning.

Resultatet?

Vi fik vendt skuden før det blev kritisk.

På godt 1 måned solgte vi for næsten 300k med emails.

Og samtidig fik vi taget en vigtig beslutning.

Den her...

Selvom vi aldrig var rigtig tæt på »kanten«, så vil vi aldrig igen opleve den følelse i maven af, at andre mennesker kontrollerer, om det går skidt eller godt for os...

Og min mission vil fremover IGEN være at hjælpe andre til at gøre det samme ved at blive skarpe til at sælge med emails.

I de kommende dage fortæller jeg dig meget mere.

(For at blive medlem skal du dog være på min emailliste: https://www.mortenspindler.dk/ )

 

 

Morten Spindler