Lektionen om det vi tager for givet, men burde skatte som en oase i den tørreste ørken

Og nu sidder jeg så der…

I Berlin, hvor de historiske vingesus ikke nødvendigvis har været nænsomme overfor ihvertfald den ene halvdel af befolkningnen… Jeg ved godt, at det er mange år siden nu, jeg var selv en ung mand på cirka halvdelen af min nuværende alder, da Bruce Springsteen den 19. juli 1989 stillede sig op foran (anslået) omring 300.000 østberlinere og tændte en gnist…

Nej vent.

Lad mig omformulere, imens jeg lige nu sidder og lytter til den originale optagelse, hvor Bruce sige på gebrokkent tysk (frit oversat af Spindlerman):

= = =

Det er dejligt at være i Østberlin. Jeg er ikke kommet for at tale for eller imod en bestemt regering, men for at spille rock ’n’ roll for jer, i håbet om at alle barrierer en dag vil blive nedbrudt.

= = =

…lad mig omformulere til:

Bossen smed en kæmpe brændende fakkel lige ned i tønde med håbets benzin, hør selv brølet når jeg om lidt (meget imod sædvane) deler et link til videoen på Youtube, hvor Bruce synger Boby Dylans »Chimes of Freedom«. Ifølge flere af samtidens analytikere, iagttagere og medier var den koncert indirekte med til at skubbe til den folkebevægelse, der til sidst gjorde det umuligt at opretholde Berlinmuren og jerngrebet om uskyldige.

Jeg forstår dem godt.

Det var første gang i årtier, at de mærkede noget af det, vi i vesten tager for givet.

Så deres hjerter var så udsultede, at det sikkert har føltes meget mere voldsomt end da jeg selv stod foran Bruce for første gang i 1985.

Men alligevel tændte han også et håb i den her drengs hjerte.

Og i dag…

I dag tager jeg min kvinde og min yngste søn i hånden leder dem rundt i Berlins gader, hvor vi snart skal ind på Naturhistorisk Museum og lade os forbløffe af lidt større penselstrøg i historiens vingesus… Vi skal se på knogler fra millioner af år gamle dino’er, som en gang herskede på den her klode.

Imens kan du glæde dig til min fødselsdag (torsdag), hvor jeg holder et lille SALE.

Og lade dig rive med, når bossen sætter ild til håbet og hjælper et helt folk med at genindføre frihed, håb og integritet i en by, der ikke fortjener den skamplet, som kommunismen efterlod.

Men tag med mig tilbage til 1989 og HUSK dem der ikke har den frihed, vi tager for givet:

https://youtu.be/WBIcfPBVxxQ

 

 (Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindler.dk/

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.