Jeg siger undskyld...

Jeg reagerede voldsomt på en lille bemærkning her til morgen.

Smak med døre.

Og jeg klang med klokkeværk.

Tilmed røb jeg højt, hvor andre hviskede.

Og når det sker, siger jeg undskyld bagefter, for selvom jeg ALTID har ret i min følelse af at være blevet behandlet uretfærdigt og nederdrægtigt... Så ved jeg også, at det ikke er nødvendigt at reagere som en mårkat smurt ind i honning og bundet til en myretue.

Til gengæld er der tidspunkter, hvor jeg SLET ikke undskylder.

Eller for den sags skyld ændrer noget-som-helst, uanset hvor meget folk slår sig i tøjeret over hvad jeg siger og gør.

Hvor er det?

Why, i min forretning, naturligvis.

Jeg opsøger gode råd fra folk, jeg har tillid til.

Men jeg lytter ikke til kunder og læsere, der farer op som trold fra en æske for at tilbyde mig råd om dit og dut og dumsen (som man siger). I fearless-regel nummer 5 (på side 17 i Enkyklopædietikon, som min håndbog for fearless-medlemmer hedder)... der dyrker jeg netop det evigt aktuelle dilemma og den skelnen, som ofte kan blive blurret og utydelig, når dagene bliver grå og troldene ser rødt. Altså... det bliver utydeligt, når du glemmer at støtte dig til søjler og principper, men så har du heldigvis Spindlerman.

Jeg åbner for adgang til fearless (min medlemsklub for ambitiøse e-mailmarkedsførere) den 1. september.

Så er spørgsmålet bare, om du er en af dem, der møder op og rykker – eller en af dem, der fylder sig selv med undskyldninger.

Vi får se.

(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

Morten Spindler