Pain in the a.. sælgerens livslektion...

En ting, der irriterer min blindtarm...

Er når vi har været i Djurs sommerland og brugt omkring seks tusinde kroner på to dage (indgangsbilletter for syv mennesker er alene tre tusinde, og een omgang aftensmad med drikkelse... well, drikkelse alene blev tre hundrede). Og så har jeg slet ikke nævnt chips, is, frugt, cacao og guf plus det løse.

Anyway, når far her så hen imod slutningen af dag 2 er både udmattet, træt af dage, og ved at være klar til at lukke pengekassen i, og den mest ihærdige af ungerne kommer hen og siger:  » På vej herop i dag sagde mor, at jeg også måtte få noget slik, såååå... Det vil jeg godt have nu.« – og næsten ikke ænser, at jeg siger »aaah, nu har vi vist gjort det godt«, men bliver ved med at plage.

Så irriterer det mig.

Og når samme (møg) unge – 5 minutter før sommerlandet lukker klokken 21 – sprinter hen til en sidste forlystelse, selvom han ved, at vi har sagt tydeligt nej, og selvom han ved, at den mindste vil hyle op af misundelse...

Så er det ikke nødvendigvis dæmpende for min irritation.

Men her er den formildende omstændighed...

Den mindst dreng stak (ganske som forventet) i et hyl, og jeg var som ansvarlig far nødt til at tage en sidste tur i en kan med ham... og det viste sig at blive en af de bedste oplevelser på hele turen, som jeg (set i bagklogskabens ulideligt klare lys) nødigt ville have undværet.

Og så var det, at jeg huskede den vigtige lektie.

Børn er de mest vedholdende sælgere, og de ved pr. instinkt, at ordet »nej« ikke er afslutningen på en forhandling, men det stik modsatte.

Og jeg huskede, at de fleste voksne skal lære den lektie kunstigt, efter at forældre og skolelærere (i en god mening) har holdt DEN egenskab nede så længe, at vi skal træned det som en ny færdighed.

Så husk det, min kære læser.

Husk at børns vedholdenhed ikke skal kvæles, men næres.

Og husk, at du efterlader bunker af salg på bordet, når du kvæler dit indre barns sælger.

Uanset hvor du er i landet og om du har lært, at det er en dyd IKKE at prøve igen, når nogen siger nej (hvilket er en skam, for du og dine kunder går glip af fantastiske oplevelser på dét alter), så er du velkommen til at stå på mine skuldre, når jeg til september åbnder dørene til min medlemsklub for ambitiøse e-mailmarkedsførere...

= = =

fearless

= = =

Skal du med?

Nej?

Jo, kom nu.

Du sagde jo, på vej herop til Djurs Sommerland at jeg måtte få en pose slik.

Bare en lille pose.

Jeg skal nok gå en tur med hunden.

Og børste mine tænder en ekstra gang.

Nej?

Well, pyt.

Så længe du ikke siger »måske«.

Hos mig er det »ja« eller »nej«.

Kan du nu have en fin dag i det ganske danske solskin (medmindre selvfølgelig, at du er omme i udlandet)?

Ja?

(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

Morten Spindler