Natlektioner

Jeg er vidne til et drama.

Uden at udlevere nogen, kan jeg fortælle at jeg sidder og betragter et skærmmøde imellem en kunde og hans IT-mand, og de drøfter detaljer i et hjemmesidelayout, som ved første øjekast kan virke ganske relevant og fornuftigt.

Men ved nærmere granskning er det vanvid.

Der bliver zoomet ud og ind og frem og tilbage og drøftet små dippedutter og detaljer, som min kunde løbende finder ud af, at han godt lige vil flytte rundt med koder i wordpress.

3 millimeter mindre der.

Og 7 pixels mindre der.

Det giver ingen mening for mig.

Da mødet startede for 30 minutter siden (hvor jeg egentlig skulle have holdt et møde med kunden, og derfor droppede ind i mødet), så var indholdet på den hjemmeside (som de stadig sidder og flueknepper med) PRÆCIS det samme og der er ikke sket nogen bemærkelsesværdige ændringer i layoutet. Og så er de først lige kommet i gang med at snakke om, hvordan det ser ud på desktop, hvilket typisk vil være ca. 25-35 procent af de besøgende på siden. Resten af læserne ser det alligevel på en mobil.

Men hvor rider jeg hen på den den her kæphest?

Well.

For år tilbage, hvor jeg ikke brugte Simplero til at bygge ALT i min online forretning (incl. hjemmesider, selv mine kunder får at vide, at det er Simplero or the highway, jeg gider ikke at bygge nyt op i andre systemer), der kunne du også finde mig ved skærmen lige fra klokken puha om aftenen til klokken kvart i kvalme om morgenen, imens jeg sad og rykkede rundt på pixels og blev sindssyg over moduler, sektioner, sider, menuer og alt, som CMS-systemer nu kan finde på at pine dig med.

Min pointe her er...

Hvis jeg skulle starte forfra i dag, ville jeg vælge at bygge alt i Simplero, sådan som jeg gør nu - og skide højt og flot på at der ind imellem måske er lidt luft hist og pist, som måske får din grafiker til at lave facepalm.

Men her er pointen.

Min kunde har lige spildt, undskyld… »brugt« 1 time med at rykke rundt på pixels, som hverken gør noget godt for hans forretning eller for hans nattesøvn.

Tid, han kunne have brugt på at skrive 2-3 gode emails til sin liste.

Men det vil han ikke, for han er bange for at spamme.

Og her hørte Spindlermans tålmodighed op.

At bruge timer af sin dyrebare tid og tusinder af kroner på konsulenttimer for at få opbygget hjemmeside og kurser er een ting, men at du så ikke vil gøre en indsats for at… nej, lad mig omformulere det… at du så ikke vil plukke de frugter som hænger i øjenhøjde for at få kunder i butikken, men insisterer at sidde på jorden indtil de højesthængende frugter falder ned i din kurv af sig selv…

Det er ikke tjekket.

Og det er ikke spammy at sende emails til mennesker, der selv har skrevet sig op til skidtet.

Jeg ved iøvrigt en helt del om, hvordan du kan få dine læsere til at købe, selv når du skriver hver dag (eller flere gange om dagen), UDEN at synes at du er spammy.

Meld dig ind i fearless (*( til efter-håret og stå på mine skuldre, så skal du se.


(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

 

Morten Spindler


 

(*( fearless = min medlemsklub for ambitiøse e-mailmarkedsførere

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.