Kvinden, der gik kold i varmen
Det burde blive en sællert, hvis jeg skrev en bog med den titel.
Men det her er kun en lille sand historie i en ydmyg email om en ung kvinde, som vi har hyret til at hjælpe med praktiske ting i Tanjas yogaskole... Et af vores (erkendte) probblemer er nemlig, at vi har svært ved at holde fokus på små tilbagevendende rutineopgaver, som ikke rigtigt ser ud til at flytte nålen, men i virkeligheden er lige så vigtige som markedsføring.
Der skal laves medlemskort.
Kundernes spørgsmål skal besvares.
Og bliver det ikke gjort, så får vi lige så meget badwill, som alverdens emails kan flytte den anden vej.
Det er en lektion i sig selv, og den er ikke indlysende for alle.
Hvad jeg mener?
Min kvinde og jeg har for eksempel ret forskelligt syn på kundeservice. Min er ikke rigtig. Og hendes er ikke forkert. De er bare forskellige, og vi supplerer hinanden rigtig godt, men alene (uden hinanden) derimod, ville vores kundeservice ikke være den samme.
Men som sagt, vi har hyret os til hjælp med nogle af de opgaver hos Mia, som gerne vil have ekstra opgaver for at tjene til livets ophold.
Og igår skete der så det her:
Jeg havde lovet en kunde (David) at få oprettet et login og et medlemskort inden et bestemt tidspunkt, og derefter havde jeg givet opgaven videre til Mia (som del af en masse andet arbejde) - men jeg glemte at fortælle Mia om deadline for Davids login.
En kort historie lang, jeg fik naturligvis en mail fra David med en lidt skarpere reminder end før, og da jeg skrev til Mia og spurgte om hun ville blive færdig med opgaven snart, skrev hun tilbage...
= = =
Jeps, jeg gik bare kold i varmen, men jeg går igang snart igen.
= = =
Anyway, moralen i historien?
Bortset fra det åbenlyst komiske i måden hendes ord kom ud på, så er der måske den pointe, at salg med emails ikke kan stå alene, vi skal også levere varen, og til den tid vi lover.
Det sidste må du selv tage det fulde ansvar for.
Emails der sælger, derimod, kan jeg sagtens hjælpe dig med, enten ved at skrive dem for dig – hvilket er dyrt – men allerhelst ved at lade dig stå på mine skuldre til september, når min medlemsklub for ambitiøse e-mailmarkedsførere åbner igen-igen (og varmen formentlig er gået kold).
(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)
Morten Spindler
⇢ Skriv dig op til Morten Spindlers (No-BS) Daglige emails og ⇣
FÅ 1 GAVE-NUMMER AF
Fearless Email Warriors
DK's eneste magasin om
e-mailmarketing
Det koster dig kun din e-mailadresse
Special-nummer om at køre en profitabel Black Friday-kampagne efter den model, jeg har brugt for mig selv og for kunder.
Du kan altid afmelde dig.
Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895
–
Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.