Personlige salgstekster, der virker...

Da jeg en kort overgang dvælede i Simplero’s marketing team, skrev jeg en gang en kampagne, der solgte så meget, at delv den mest konservastive pessimist måtte bøje hovedet og indrømme at:

= = =

Det der var vildt.

= = =

Vi omsatte for cirka 3 millioner danske kroner på een dag.

(Jeg afslører intet fortroligt ved at fortælle det, for det blev annonceret åbent på Facebook.)

Nogle af de penge var månedsabonnementer, der blev ændret til årsabonnementer, hvilket »kun« gav likviditet og forhøjet commitment. (Når en kunde betaler forud for et år, er du mere sikker på pengene.)

Andre var helt nye salg.

Men pointen?

Kampagnen virkede præcis efter hensigten,og snart lå pengene og lunede det rigtige sted.

Kort tid efter blev kampagnen (emails, automations, landing pages etc) lavet om til en “done for you”-kampagne, som folk kunne kopiere med et klik - faktisk kunne/kan Simplero-kunder sende stort set de samme emails til deres egne lister med nogle små justeringer hist og pist.

I min naive barnetro, så regnede jeg med, at folk ville bruge deres egen copy.

Læs: Skrive deres egne emails og salgstekster, og blot genbruge strukturen i kampagnen.

Men nej.

Selvom det næsten må være indlysende, at du får bedre resultater ved ar skrive målrettet til din egen målgruppe, så oplevede jeg flere Simplero-kunder bruge kampagnen (med adskillige mails) og de sendte dem stort set uden ændringer i teksterne.

Og ja, folk tjente penge på det.

Det holder dog aldrig op med at forbløffe mig, at folk ikke gider at gå dybt og skrive deres egne tekster, men hellere vil skrabe i overfladen og (dovent) kopiere andres tekster (selv når det er lovligt)… Jeg mener, det fremmer næppe engagement fra dine kunder at du blot sender dem klippe-klistrede tekster som andre har skrevet. Forestil dig, at du fik et håndskrevet digt på et postort fra en god ven, og du blev varm om hjertet af budskabet, men et par uger senere ser du det samme postkort (med det samme digt) – fortrykt så det ligner rigtig håndskrift - til salg i Søstrene Grene for 2 kroner pr. styk.

Pludselig bliver det postkort, som DU modtog, langt mindre personligt og ditto mindre interessant.

Din ven havde altså IKKE taget sig tid til at skrive til dig, men havde blot købt en fortrykt tekst og smukken et frimærke på.

Det lugtede lidt af personligt.

Men det var snyd.

Og hvorfor pisker jeg den pointe så hårdt?

Fordi…

Det er altså ikke særlig svært at skrive personlige tekster, som kan sælge dine produkter.

I 2016 hjalp jeg for eksempel Ditte fra Babyinstituttet med at optimere teksten til een landing page om ammekonsultationer for kvinder med betændelse (og smerter) i de dutter, som baby drikker af – en landing page der siden har konverteret ganske vildt. Og her er der een ting, som er værd at bemærke... Siden havde allerede MASSER af trafik FØR vi gik igang. Men den solgte ikke det store. Vi brugte nogle timer på at drøfte målgruppen og jeg skrev en ny overskrift men bortset fra det, så guidede jeg Ditte til at optimere teksterne, så de ramte målgruppen i mellemgulvet og gjorde det let at tage en beslutning om at kontakte Babyinstituttet og købe sig til vejledning. Og bum, så startede henvendelserne med det samme, og vel at mærke fra kunder, hvor dankortet sad umådeligt løst. Siden har salget fra denne side alene efter sigende været en dynamo i virksomheden.

Forskellen på en god SEO-tekst og en tekst der også gav salg, var...

Well, jeg behøver næppe at sige mere om den sag.

Du kan jo eventuelt spørge Ditte, hvorfor hun (igen) har meldt sig ind i fearless (min medlemsklub for ambitiøse e-mailmarkedsførere)... Hun var nemlig også medlem i de første sæsoner fra 2015-2017).

Den 25. august kl. 10.00-16.30 holder jeg et kursus for dig, der godt vil lære at lave dine egne (sælgende) landing pages.

Kurset varer en dag, og derudover vil der være et online-kickoff før kurset og efterfølgende opfølgning i fearless.

Her kan du følge min egen landing page, som jeg begyndte at skrive på i forgårs.

Den vil udvikle sig i de kommende dage.

Og du vil (muligvis) følge med.

https://landingpage-kursus.mortenspindler.dk/


(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.