Små sensationer fra Dan og Poul.

 

Sent i aftes fik jeg nyheden via Messenger fra en god ven...

Dan Kennedy er ved at dø.

Og i erkendelse af, at der kan sidde læsere derude, som ikke ved hvem han er, så lad mig forklare... Han er en af de største indenfor Direct Response Marketing i USA – nogen vil kalde ham guru, andre vil kalde ham morgul eller konge.

Jeg tror bare, at jeg nøjes med at synge et par stille strofer fra Poul Krebs-sangen »Morrison, Dylan og Elvis« – let omskrevet til lejligheden.

= = =

Hey hey, Dan the Man.

Toner frem fra natradioen.

Endelig endelig en natteravn, suger længsel suger savn.

= = =

Hvis du ikke helt er med, så er det forståeligt.

Poul Krebs sang oprindeligt »Van the Man« (om sangeren Van Morrison), og den eneste sammenhæng imellem sangen og Dan Kennedy, er at Dan rimer på Van.

Og så måske alligevel.

Både Poul Krebs og Dan Kennedy har givet mig mange små perler igennem tiden.

Hør bare her (igen):

»Vi trænger til små sensationer« (Poul).

»Money is attracted to speed« (Dan).

Det sidste citat er en af de små sensationer, som har været intet mindre end en revolution i min lille indskrænkede verden, og den lektion er blevet serveret på et guldfad for mig mange forskellige sammenhænge... Og i min verden har det vist sig at være et princip... noget, der altid gælder... Når jeg skriver mine emails (og andre salgstekster), så sker det i et højt uabrudt tempo. Ikke så meget betænkningstid, ikke så mange dikkedarer i det hele taget – bare skriv. Og alt efter, hvad det skal bruges til, så ret og redigér bagefter.

Er det en mail, så kun ganske lidt.

Er det en bog, så ganske meget.

Men altid kun lige akkurat nok, og SÅ... videre til næste projekt.

Dan Kennedy har udgivet masser af bøger og spredt sin store viden om markedsføring ud i mange former for publikationer, selv har jeg blandt andet investeret i værket »Titans of Direct Response Marketing«, som har kostet mig den forholdsvis nette sum af 2.000 (ikke kroner, men) dollars. Titans indeholder en række trykte bøger og CD'er med foredrag og audio, som Brian Kurtz har samlet sammen efter et seminar han holdt for nogle år siden, hvor blandt andet Dan Kennedy holdt indlæg.

Jeg har tjent den investering ind mange gange, og specielt EEN side i den bog, som er skrevet af Dan Kennedy har haft stor effekt for mig – siden indeholder en liste over de psykologiske triggers, som Dan bruger i sin markedsføring.

Listen er ikke lang.

Den er simpel.

Og den udmærker sig ved at være kontroversiel i forhold til, hvad de fleste andre tør.

Men den virker.

Jeg kan varmt anbefale hans værker, så søg og du vil finde guld.

Jeg kan næsten garantere...

Nej, lad mig omformulere det.

Jeg garanterer, at hans evigt gyldne lektioner vil skinne igennem i mine kommende månedsbreve for ambitiøse e-mailmarkedsførere.

Alt andet ville være bat-shit-crazy.

Vi ses i morgen, hvor der kun er 9 dage til jeg åbner dørene for salget af abonnementer på mit månedsbrev.

 

(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/


Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.