Anti-vismand: Ville du tage penge-tips fra en retarderet forhandler som mig?

Lad mig starte med en indrømmelse.

Jeg har aldrig været god til at passe på mine penge... eller, hvis jeg er god til det, så har jeg en uhensigtsmæssig måde at formidle den “evne” på, ihvertfald med traditionelle bank-og-revisor-excel-farvede-øjne – og det har givet mig udfordringer hen ad vejen, men heldigvis har jeg evnet at tjene penge, hvilket har kompenseret for før nævnte kvalitet (og jeg kalder det en »kvalitet«, vel vidende at andre givetvis vil kalde det en »skavank«)... På overfladen kan det da også kaldes tosset når jeg (uden iøvrigt at puste mig op over det) kan sige, at jeg aldrig nogensinde har betalt en (hjemløs) hus-forbi-sælger den pris han forlangte for sin avis (nemlig 20 kroner), men derimod typisk 2-3-4 gange så meget, ja – enkelte gange endda op til 10 gange prisen.

Og her i går købte jeg en brugt Mac Book pro af en fattig studerende, som af egen drift tilbød at sætte den ned fra 1.700 kroner til 1.538 kroner.

Hvor hun fik det tal fra, må hensvæve som en gåde.

Men jeg nægtede.

Jeg ville ikke handle, medmindre jeg kunne få den bærebare Mac til den oprindeligt lovede pris, nemlig 1.700 kroner.

Da hun ikke var hjemme, forhandlede jeg iøvrigt med hendes far, og han sagde øjeblikkeligt: »Jamen det er da i orden, du må gerne betale 1.700«.

Hendes mor, derimod, bedyrede (til hans synlige irritation), at datteren jo sådan set havde sagt, at hun var tilfreds med 1.500.

Men jeg holdt fast.

Og listen af lignende eksempler på min manglende evne til at forhandle gode priser fra samfundets svageste... er lang.

Lad mig straks fortælle dig, hvorfor.

Og nej, det har intet med »the law of reciprocity« at gøre.

Jeg gør ikke den slags, fordi jeg »bare ved«, at universet vil sende en tilsvarende belønning tilbage til mig – faktisk er jeg (så godt og vel) overbevist om, at det er en omgang rygende hattefis. Der kommer næppe noget godt (og slet ikke penge) tilbage til mig, når jeg giver en hjemløs en skilling eller ditto, når jeg gør livet lidt federe for en fattig studerende.

Hvad der derimod sker, er at jeg får det godt i maven.

Og næste gang nogen (for eksempel en trold) håner mig, så kan jeg iskoldt tage imod de slag, fordi jeg ved hvordan jeg opfører mig, når ingen kigger.

Min integritet kan bære de slag.

Faktisk så eget, at jeg ofte sender troldenes karma tilbage imod dem selv og kynisk udnytter det til at sælge (og tjene en skilling imens).

Giver det mening?

Uanset hvad, så giver jeg dig et konkret eksempel på skidtet – som du kan udnytte næste gang du bliver angrebet af en trold på sociale medier eller direkte på din mailliste.

For du bliver da angrebet af trolde, gør du ikke?

Hvis du driver forretning og ikke bliver troldet, så stikker du ikke næsen NÆR nok frem.

Anyway, hvis du vil lære en af de metoder, jeg bruger til at tjene penge på dem, så kan du abonnere på mit uanseelige månedsbrev, næste nummer udkommer den 10. september. Vær dog opmærksom på, at det er en af de dyreste publikationer, du kan komme i nærheden af på disse breddegrader.

Din investering er en flad 20'er om dagen incl. moms (svarende til et nummer af Hus Forbi).

Og værdien?

Den er ringe, hvis du ikke implementerer det du lærer.

Mange af mine læsere har dog igennem tiden brugt mine tips til at undgå en tilværelse som hjemløse, men jeg giver dig ingen garantier, bortset fra det faktum, at hårdt arbejde fra din side vil øge chancerne gevaldigt.

Her er linket for dig, der trods alt, vil tage imod tips fra en penge-retarderet type som mig.

https://www.mortenspindler.dk/purchase/

 

(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

 

Morten Spindler

 

PS. 9-tallet i parantes (9) i min emneline... betyder, at du i de næste 9 dage kan tegne abonnement til Fearless, hvor du får månedsbrevet sendt til din dør hver gang vi er forbi den 10. i måneden. Så ved du det.

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.