Den irske e-mailmarketing-model

Vi sneg os ind i et hjørne og deltog i festen, selvom lille Thor ind imellem var nødt til at tumle ud på den tæppe-belagte plads foran caféen og lave dansetrin... Det lignede en mellemting imellem kunstskøjteløb og en faldende skurk i John Wayne's mest italienske Mark-og-Ronnie-western. Thor havde nemlig en lille snor i hånden (det har de da nogle gange i skøjteløb, har de ikke?)... og så faldt han ind imellem til jorden og spillede død, når nogen gav ham for meget opmærksomhed.

Jaer, man skulle nok have været der.

Men det var vi, og den irske folkemusik var så medrivende i sin herlighed, at selv trolden over dem alle (Thor) overgav sig til rytmen, der tællede alt lige fra stepdans over sækkepibe via mandolin, guitar og viol til (alt-andet-end) skønsang.

Og alt imens jeg stod der og masserede min kvindes nakke igennem overtøjet (vi sad lige ved udgangen, så det var lidt chill, hvis du forstår), så slog det mig, hvor eventyrligt scenariet var.

Her sad vel nok 60-70 mennesker og lyttede med store smil og fuld opmærksomhed (aka: de gloede IKKE i i deres mobiler).

Og musikken.

Well, den var så lallende amatøragtig, at en optagelse næppe ville få mere end 7 visninger på YouTube.

Men det var ikke pointen.

For der var nærvær, genkendelse og underholdning.

Dem som spillede var almindelige mennesker, som bare tog instrumenter med og begyndte at spille.

De ventede ikke, til det var perfekt.

De gik bare igang og spillede med hjertet.

Og hvordan kan det på nogen måde overføres til e-mailmarketing og copywriting?

Well, som Ryan Levesque (der har skrevet bøgerne ASK og CHOOSE) altid sider...

= = =

You don't have to get it perfect. You just have to get it going.

= = =

Og sådan er det.

E-mailmarketing handler (i min beskedne bog) ikke om at være perfekt, men om at komme igang og lægge noget sjæl og hjerte i skidtet. Og om at blive genkendt i din læsers indbakke... Nu skal jeg igen ud i de Svendborgske liv og senere på dagen vil der være mere af det irske.

Hvis du er med i Fearless, kan du gå ind og læse om min seneste udfordring i Facebook-gruppen.

Hvis ikke, kan du faktisk være med på en kigger her:

Fearless LIGHT


(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.