Har du betalt?

Det spørgsmål er ikke til dig, , men var iblandt de værdifulde lektioner, jeg har fundet ved at være en flue på væggen i forskellige fora (ja, det heder forum jo i flertal, selvom det lyder mere som en sjælden blomst fra Himmalaya)... at gøre det (være flue) kan være så værdifuldt, at jeg overvejer at lave et info-produkt alene om emnet.

Anyway, for nylig læste jeg en tråd, hvor der talt om hvilke spørgsmål, som var gode at stille copywriting-kunder på det første møde.

Vildt interessante svar.

Et af svarene var et tip så værdifuldt, at jeg går igang med at implementere det øjeblikkeligt. Det er bøvlet og tidskrævende, men vil give mig en uretfærdig fordel i kampen for at lære mere om målgrupper... (nej, ikke målgrupper på Fjæsen, men de målgrupper, jeg skriver til).

En interessant ting (og en lektion i sig selv) var det her; de forslag til spørgsmål, som fik mest engagement i tråden (aka: flest likes), var ikke de seriøse. Nej, det var (som næsten altid) de mest underholdende.

For eksempel:

Spørgsmål til kunde A: »Har I betalt min faktura (forud)?«

Måske ikke det bedste spørgsmål at starte med ved et kundemøde. Og så alligevel. Hvis du har pondus til at gøre det, så vil det formentlig bane vejen for et produktivt møde. Men i tråden var det ment som en joke.

Et andet forslag til et spørgsmål var: »Are you gonna chill, or no?«

Igen, det er faktisk vigtigt at finde ud af, om dine kunder er drama-queens, der bliver utålelige og urentable at arbejde med. Så ironisk nok, var de 2 forslag, som sikkert var skrevet i sjov, faktisk ganske relevante... Selvom det formentlig var bedre at finde ud af det ved ikke at spørge så direkte.

Og når vi nu snakker om spørgsmål.

I går lancerede jeg en lille konkurrence (og den står jeg ved).

Hvem stiller mig det bedste spørgsmål om e-mailmarketing?

(Uuuuuh, det var i sig selv et interessant spørgsmål, stik den fister)

Hvis du vinder, får du en time af min tid, som normalt bliver solgt for et tusinde sekshundrede kroner (plus moms).

Skyd dit spørgsmål som et svar på denne mail.

Ingen dumme spørgsmål, men kun det bedste vinder.

Jeg bruger spørgsmål og svar i min egen markedsføring – så er du advaret.

Hit me.

 

(Du skal starte med at skrive dig op på min mailliste)

https://www.spindlerman.dk/

 

Morten Spindler

v
v

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.