Bring me Thanos

Verdens allerstørste helte fra Avengers var lige ved at blive overmandet af troldelignende skabninger, som den onde Thanos havde sendt ned for at udkæmpe et slag, som skulle give ham adgang til den sidste af 6 infinity-sten. Men dér – i den sidste time, hvor Captain America og Hulk (blandt flere andre) var fortvivlede og troede, at det var slut – hørtes et tordenbrag og i en søjle af ild landede den stærkeste af guderne, nemlig Thor, med sit nye våben »Stormbreaker«, som dværgen Eitri havde smedet til ham på planeten Nidavellir efter at hans onde søster havde ødelagt Mjølner i Asgard...

Thors entre på slagmarken var dramatisk og effektfuld.

Man når lige at se Banner (som normalt er Hulk, men ved dette slag måtte nøjes med en stor robot-dragt) råbe...

»HAHAHA, you guys are so screwed now...«

Hvorefter Thor løber fremad med lyn i øjnene og råber:

= = =

Bring me Thanos

= = =

Efter det tidspunkt, er krigsheldet ikke længere med de onde, for Thor udraderer de fleste af monstrene med sin enorme kraft og energi.

Her i familien har vi set den scene fra Avangers mange gange, og det er meget inspirerende, når vores søn Thor (!!) med en tro kopi af Stormbreaker og Thordengudens hjelm råber »Bring me Thanos« og løber igennem huset for at smadre alle modstandere på sin vej. Lige nu er det særligt inspirerende for mig, fordi jeg har besluttet at fjerne et bånd, der bandt mig og frigive den fulde kraft fra mine våben på den slagmark, der er vigtigst for mig, nemlig min kvindes yogaskole og min egen forretning.

Det bånd der bandt mig, var et job jeg sagde ja til, på et tidspunkt, hvor det gav mening, og... hånden på hjertet... hvor jeg troede, at det var nødvendigt for at få enderne til at mødes.

Jeg var da også nysgerrig, og som altid når jeg søger job, er det forholdsvis let for mig at komme til samtale.

Men i aftes indså jeg, at det ville kvæle mig.

Jeg indså også, at jeg aldrig ville blive den dynamo for virksomheden, som en medarbejder i den position skal være.

Og en helt anden, og meget mere presserende virkelighed...

Min kvindes og min egen samlede omsætning var faldet MEGET mere, end den (iøvrigt fornuftige) løn, jeg fik i jobbet.

Så det måtte slutte.

Og her skal jeg ikke kede dig mere med detaljer om, hvordan vi skiltes i en god ånd og gensidig forståelse. Jeg vil kun sige, at det er sent i livet, at jeg har lært at mærke efter og reagere, når noget bliver et dræn i stedet for det modsatte, og den indsigt vil jeg gerne give videre til andre, der måske har svært ved at afslutte relationer, imens problemerne var små.

Så lige nu?

Der føler jeg mig så fyldt med energi, som Thor, der kommer ned fra Nidavellir og viser, hvad han er lavet af.

Så meget energi.

Så mange trolde.

Lad blodbadet begynde, og...

Bring me Thanos.

(Kun for læsere af mine daglige emails)

Morten Spindler