En stjerne i bogen er bedre en 10 på taget...

For nylig holdt jeg et møde med en mand, som næsten helt sikkert bliver en del af min fremtid – og det kan jeg sige ret sikkert, blandt andet fordi mødet varede 3,5 time, selvom vi vistnok havde afsat en times tid til skidtet. Han havde inviteret til mødet, hvilket egentlig overraskede mig, for vi har aldrig mødt hinanden før, og omend jeg ofte har haft små dialoger med ham i tråde på Facebook, hvor vi deler faglige interesser, så betragtede jeg relationen som ret fjern.

Indtil han kontaktede mig og spurgte om vi skulle mødes i løbet af et par dage.

Og jeg accepterede på stedet (fordi min mavefornemmelse af manden var god).

Anyway, jeg vil ikke kede dig med detaljer om, hvorfor vi klikkede godt, men på et tidspunkt nævnte jeg for ham, at jeg for nylig havde sagt et fast job op, som jeg kun havde haft i 2 måneder, og at dette møde nok aldrig var blevet til noget, hvis jeg havde haft jobbet stadig, for så havde jeg været nødt til at bede om 2-3 måneders udsættelse, så jeg kunne tage en fridag.

Hvortil han (UDEN spøg eller løgn i øjnene) svarede noget i retning af:

= = =

Nåh, jeg tror nu nok, at det var blevet til noget alligevel – din stjerne i min bog var så stor, at jeg gerne havde ventet.

= = =

Kender du mig ret, så ved du at jeg ikke fortæller dig det her for at prale.

Eller rettere sagt.

Jeg kunne godt finde på at prale, men du ville ikke være i tvivl, for så ville jeg ikke lægge skjul på det, men tværtimod baske med både arme og ben, så jeg var sikker på, at du havde hørt det. Nej, pointen her er at jeg – siden jeg opsagde det job, som var et dræn både privat og fagligt, har fået adskillige henvendelser fra interessante mennesker, som måske (og måske ikke) vil blive legekammerater fremover, og selvom det var sødt af min nye ven at sige sådan, så er jeg ikke i tvivl...

Når du har uafsluttede opgaver eller dræn i dit liv, så blokerer du mentalt og fysisk for gode nye muligheder.

Jeg har ofte coachet andre til at tage drastiske beslutninger om at fjerne dræn, men (førhen) haft svært ved at gøre det selv.

Og nu, hvor jeg har gjort det for nylig, og heldigvis ikke længere har noget »sikkert« at falde tilbage på, så flyder min egen energi meget mere frit.

OG døre åbner sig som skidt fra en spædekalv.

En del af årsagen er (ifølge min egen teori), at jeg igennem de seneste år især har brugt oceaner af tid på at slibe min sav og skrive, skrive, skrive og skrive.

Hvis du vil pille min hjerne for godbidder fra alt det, som jeg har lært (og lærer) i et liv, hvor emails fylder mere en 8 timer om dagen, så kan du (indtil den 10. oktober) abonnere på mit månedsbrev fearless email RAMPAGE (og få en masse goodies med i pakken).

(Kun for læsere af mine daglige emails)

Morten Spindler