[1 af 3] Indsigter fra 2 vejfarende yogier

Vi har lige haft besøg af 2 mennesker, som jeg er ekstremt glad for at kende. De kommer oprindeligt fra Israel, men bor i øjeblikket på Kreta, hvorfra de rejser rundt i verden og underviser yoga. Heldigvis kommer de også til Danmark, og fremover vil det være cirka 1 gang om året.

Deres navne er ikke nødvendigvis relevante for denne kontekst, men siden du nu spørger, så hedder de:

Gilli og Miri.

Vores søn kalder dem dog Gilli og Miwi, men lad nu det ligge.

De er som sagt vidunderlige, og hver gang vi mødes, opdager jeg nye indsigter, som deres vindende væsen bringer op til overfladen i mit (og vores) liv, ikke bare relateret til yoga, men til livet som sådan.

Denne lærte jeg 3 vigtige lektioner.

Ikke at de nødvendigvis var helt nye.

Men vi er jo ikke mødt op her i livet for kun at få NYE lektioner hver eneste dag. Mange af de ting, vi lærer og skal lære, er noget vi har hørt eller set før i en anden kontekst, men som lige pludselig rammer hovedet på sømmet af noget, som vi kan bruge til at lave en positiv forandring – LIGE NU.

Her er den første af de 3 indsigter, som Gilli og Miri bragte med sig til Danmark i år...

No pain, Gain.

Du kender Arnold Schwartzenegger-versionen, som er »No pain, No gain«, og selvom det lyder meget smart (og i visse situationer kan være sandt), så er passer den version, som Gilli og Miri indprentede os ved deres besøg i år, på mange flere situationer i livet.

Tag nu for eksempel yoga (som trods alt er deres gebét)...

Der har man en vandrende løgnehistorie, der går sådan her:

»Smerte er en åbning«.

Altså i betydningen: Når det gør ONDT at stå, ligge eller sidde i en yogastilling, så er det en åbning fra kroppen, og så skal du bare give den mere gas.

Bad advice.

Og for mit eget vedkommende, så havde jeg været på 5 yogahold i ugen op til Gilli og Miri's workshop – der løb over 2 dage, og da jeg på dag 2 (som var mit syvende yogahold den uge) første gang bøjede mig ned i en solhilsen, sagde knæet nej. Og det blev ved med at nægte så eftertrykkeligt, at jeg måtte stoppe helt og desværre ikke fik så meget ud af workshoppen, som jeg havde håbet...

Altså.

Lige bortset fra den ene vigtige lektion.

No pain, Gain.

Det samme synes jeg, at man kan overføre til for eksempel e-mailmarkedsføring.

Når du synes, at det er sjovt, så kommer der noget godt ud af det, mens hvis det føles som tungt og hårdt arbejde, så er der et eller andet galt, eller du gør noget forkert, og så er det tid til at få nogle andre øjne på, hvilket jeg kan hjælpe dig med i fearless.

Detaljer (for dem, der endnu ikke er med) her >

(Kun for læsere af mine daglige emails.)

 

 

Morten Spindler

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.