Det magiske ved mistro...

20191112

»Nåja, du er jo ateist« konstaterede stemmen i den anden ende af mobilos, og for en kort stund fløj mine tanker afsted, så jeg måtte bede hende om at gentage sin næste sætning – en sætning, der iøvrigt ikke er interessant for den lektie, som jeg vil tale om i dag.

I min tankeflugt funderede jeg over, at ateisme i grunden er et løjerligt begreb.

Jeg mener...

Jeg går ikke rundt og definerer mig selv som »en, der ikke tror på spøgelser eller zombier«.

Jeg tror bare ikke på dem, fordi der (i min bog) ikke findes tilstrækkelig evidens til at tro på dem.

Og ingen kalder mig for »a-spøgist« af den grund eller siger til mig »nåja, du tror jo ikke på spøgelser og zombier«.

Men i forhold til gud(er) er det en helt anden sag, her bliver man stadig mange steder i verden sat i bås, hvis man ikke »tror«, og i masser af lande risikerer man henrettelse af regeringen eller lynchning af fanatikere, hvis man åbent taler om sin »ikke tro« på den religion, der nu har vundet størst udbredelse der hvor man dvæler.

Vi lever heldigvis i en verden, hvor det er okay at være mistroisk.

Og jeg vil argumentere, at mistro er en meget højere dyd end tro, også når det kommer til marketing.

For hey…

Hvem er det lige, der har gavn af at du tror på dem?

For at vurdere den slags, kan det være nyttigt at se på ekstremerne.

Hvis jeg siger, at du kan tjene 10 mio kroner på Black Friday med et produkt til 10 kroner og en liste på 1.000 emails, så er det indlysende at der er langt op ad bakke, for hver kunde skal købe 1000 styk af dit produkt til 10 kroner.

Det er ikke umuligt.

Men det er højest usansynligt, at det sker.

Og hvis du troede på, at det kunne lade sig gøre – og derfor gik i banken og lånte til en ny bil og et hus på den baggrund, så ville du styre ret sikkert imod afgrunden (og din bankmand ville styre mod en fyreseddel, hvis han sagde ja, men det er en anden snak).

Men før det bliver for teoretisk...

Hvad er moralen her?

At mistro på (næsten) magisk facon kan virke FOR dig i din markedsføring og forretning, hvis du doserer den rigtig.

Et eksempel.

Hvis jeg for eksempel skulle sælge dig en times sparring 1:1, så ville mit udgangspunkt være det her:

Lad være.

Medmindre at du har set, læst og hørt noget, der overbeviser dig om at jeg har noget at byde dig.

For eksempel?

At du havde hørt psykolog Ditte Munch-Andersen berette, at hun har skabt sig en ganske fin tilværelse ved at teste mine principper af med et kritisk mindset. Eller du har læst et opslag fra Jørgen Melchiorsen (Akademiet), som beretter at han har tjent en net sum penge ved at bruge 4-5 timer på at gøre, hvad jeg skrev i et månedsbrev. Eller Ida Hjort, der fik mine kritiske øjne markedsføringen i 2015, og derefter skabte sig en online-forretning, som de fleste ville misunde. Eller Anna Bogdanova, der fik sine kampagner i et helt nyt gear efter en enkelt samtale i julen 2014. Eller den dygtige emailmarkedsfører Bjarke, der til enhver tid ville bytte sine skills for mine (jeg er ikke nødvendigvis helt enig med ham, men det er hans egen udlægning).

På et eller andet tidspunkt vil du måske have hørt nok og tænke…

Disse testimonials er »evidens« nok for mig, jeg tager chancen og dybber tæerne med en times sparring.

Det kan næsten kun gå godt – ikke mindst lige nu, hvor jeg kan spare momsen.

KØB 1 TIMES MISTÆNKELIGT GOD SPARRING (SPAR MOMSEN) >

(Kun for læsere af mine daglige emails > )


 

Morten Spindler

 

PS. MEGET VIGTIGT. Hvis du ikke er mindst 80% sikker på, at du (med effekten af vores skype-session) kan tjene din investering hjem 10-fold, så LAD VÆRE. Jeg vil ikke bruge min tid på at spilde dine penge. Det samme gælder, hvis du ikke er 100% sikker på, at du vil implementere det jeg byder dig!

PPS. Jeg laver en optagelse af vores samtale(r) som du får – som betaling for din rabat, forbeholder jeg mig ret til bruge optagelsen i min egen markedsføring/forretning. IGEN: Hvis det ikke lige er din kop te, så lad være med at købe med rabat.

 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.