Hvorfor jeg hader kunder?

En af de helt store helte i min verden er en fyr, som de færreste i Danmark har hørt om, og han hedder Gary Halbert, eller... det er en tilsnigelse, for han døde som en sten for 12 år siden, så det det ville jo nok være mere korrekt at sige »han HED Gary Halbert«, men lad nu det ligge.

Anyway, gugl ham op hvis du gider – hans ufattelige viden om direct response marketing er særdeles værdifuld for enhver der gider at dykke ned i dén kaninhule.

Men her er årsagen til, at jeg skriver Mister Halbert i dag…

Han er kendt for at møde kunder og potientielle ditto med en t-shirt (eller også var det en kasket), hvor der stod:

= = =

Clients suck.

= = =

Og ved første øjekast kan det virke temmeli' towli't at skubbe folk væk fra sig på den måde. Problemet ved den antagelse (at det er towli’t) er bare, at Gary aldrig manglede kunder eller indtægtskilder, faktisk skrev han et månedsbrev, der på et tidspunkt havde så mange læsere, at han måtte ansæte dusinvis af sekretærer, som kun havde til opgave åbne konvolutter og registrere betalinger med check.

Men hvordan kunne han være så arrogant og stadig tiltrække kunder?

Well, der er en helt bestemt psykologi bag skidtet, som jeg selv har brugt for få dage siden til at få et nyt samarbejde, der potentielt kan vise sig at blive særdeles potent. Og før du tænker: »Ja, det skal du jo tro på, Morten«, så kan jeg forsikre dig om, at jeg ikke indgår samarbejde med hvem-som-helst, der har en puls og et online-produkt.

Forstå mig ret.

Jeg sidder ikke oppe på en trone og tillader undersåtter at begave mig med samarbejder.

Ej heller ser jeg ned på nogen fra en piedestahl.

Jeg siger ikke engang som Gary – at kunder sutter.

I den aktuelle sag, havde en læser sendt mig en lang mail med et forslag om et samarbejde der… KUNNE være ganske interessant på papiret. Problemet var bare, at jeg ikke havde den rigtige mavefornemmelse af den måde vi var kommet fra start på. Det er en lang historie, som jeg beretter i mit næste månedsbrev – fordi den indeholder en dyb læring om integritet og en psykologi, som de færreste tør bruge i deres markedsføring, selvom den (med et udtryk, jeg har tyvstjålet fra en af Allan Olsens bedste sange) er »viril som en hanoihelikopter i brunst«.

Men her får du mit svar på læserens email.

Den email, hvor hun gav mig et (på papiret) generøst tilbud.

Jeg skrev (ord-ret)…

= = =

Mmm okay.
Jeg tror måske ikke helt, at vi er et match.

= = =

Få dage senere havde vi indgået et samarbejde, hvor hun smider et mindre beløb forud og jeg smider en masse timer efter et salgsprojekt i løbet af julemåneden.

Jeg føler mig ret tryg ved, at der lander klingende mønt i skuffen til os begge.

Og sker det, vil jeg OGSÅ berette om projektet i et kommende månedsbrev.

Men alene den måde, jeg landede aftalen på – og som nævnt, psykologien bag – kan sagtens være guld værd i din egen forretning. Jeg ved ihvertfald, at den har været det i min egen, og har landet mig STORE fede opgaver og checks ved at gøre noget, som 99% af befolkningen ville skide blåsøm af skræk over (så meget som) at drømme om.

Og nej.

Det er IKKE en strategi.

Hvis du læser mit månedsbrev, lærer psykologien, og bruger den strategisk i din forretning, vil det helt sikkert virke IMOD dig.

Først når du forstår, at det er et princip, som du skal kode ind i dit DNA, vil du kunne bruge den til at:

* Få masser af salg, som du ellers kunne skyde en hvid pil efter.

* Lande fede samarbejdsaftaler med mennesker, som ser op til dig – eller ihvertfald ikke ser NED på dig.

* Blive kaldt til samtale foran hundredevis af andre, der også går benhårdt efter dit drømmejob.

Du lærer det hele i december månedsbrev, og deadline er 10. december.

fearless >

(Kun for læsere af mine daglige emails > )


 

Morten Spindler