Hjemsøgt af profitable lektioner fra fortiden

For 50 år siden skete der noget vildt…

På en mark i den amerikanske delstat New York samledes en hulens masse hippier for at lytte til en masse FED musik – og for at ryge en FED imens. Hvis du enten er lige så gammel som mig, interesserer dig for rockens historie, eller begge dele, så ved du godt, at jeg snakker om verdens måske mest ikoniske og berygtede musikfestival *Woodstock*. Det var egentlig meningen at byen Woodstock skulle have været centrum for koncerten, men myndighederne var bange størrelsen af arrangementet, hvilket viste sig at være klogt, for man havde kun regnet med 100.000 gæster, men der kom altså 450.000. I stedet blev det afholdt på en mark nær byen Bethel, som liger cirka 60 kilometer syd for Woodstock., og på trods af regn, pløre og MANGE flere gæster, end man havde regnet med i forhold til toiletter og den slags detaljer… Så var der stort set ingen ballade – kun en masse mennesker, der hyggede sig sammen i en pøl af pis, mudder og pot.

Ja, ja - grin du bare ad hippie-kulturen.

Men den kunne noget med at bringe mennesker sammen.

(Husk på, at der ikke var noget internet dengang.)

Anyway, på Woodstock spillede det band, som vi skal møde i dag.

= = =

10 YEARS AFTER

= = =

Du har måske aldrig hørt om dem.

Men de blev meget kendt for rocknummeret »I'm Going Home«, som blev fyret af i en…

* sved-dryppende
* zombie-hæsblæsende
* hjerte-stoppende
* über-fed, og
* super-saftig

...10 minutter lang version på Woodstock.

Hvis du finder den på tuben og siger til mig, at du kan sidde stille til det nummer, så er du (hands down) det tætteste man kan komme på at være død, uden at være det.

Som en ung mand blev jeg fascineret af deres navn (10 YEARS AFTER).

Alvin Lee fandt på det, fordi han startede bandet 10 år efter gennembruddet for hans store idol Elvis Presley.

På en måde er det vel lidt u-karismatisk at tage navn efter fortiden.

Men så igen.

Fortiden kan også lære os vigtige lektioner...

Jeg studerer for eksempel meget gerne de gamle mestrer, der kunne tjene penge på markedsføring før internettet, hvor det kostede mange penge at lave en snail-mail-udsendelse – for slet ikke at tale om, hvis de skulle split-teste forskellige budskaber…

Det tog måneder, hvis ikke år.

Og det kostede spidsen af Titanic.

Derfor var du NØDT til at være skarp – eller lægge din pels og uddø.

En af dem jeg studerer er Gary Halbert, og han har lavet nogle sindssygt lærerige artikler om at kende sit publikum, hvilket jo præcis var det, folkene bag Woodstock mestrede…

De vidste, at der var et gigantisk behov for sådan en festival.

Og de lavede den.

De havde ikke brug for at lave push-kampagner og trip-wire-tilbud.

Eller smarte re-targeting-kampagner på Fjæsen.

De undersøgte bare markedet og lavede et produkt, der ramte hovedet på sømmet i det kæmpe vacuum, der var i deres kernepublikum – lige på det tidspunkt, og så solgte de knap en halv million billetter.

Det er værd at tænke over.

Anyway, fun fact…

Jeg kom til at tænke på historien her, fordi det i år er 10 år siden, at jeg rundede 42.

Præcis det samme antal år, som Elvis Presley fik på den her blå og grønne bold, der skøjter rundt i mælkevejen og kalder sig for Jorden.

Så på en måde er jeg også 10 YEARS AFTER.

Men tillad mig at se lidt fremad i stedet...

Og minde dig om mit black friday salg, hvor du blandt andet kan købe en bog med alle de månedsbreve om e-mailmarkedsføring, som jeg udgav i årene 2015-2017, fyldt med evigt grønne lektioner og principper, du kan bruge til at sælge i din egen forretning.

Du får kun mine tilbud, hvis du er på min black-friday-liste.

Morten Spindler