Den perfekte scene til emails.

Lad mig fortælle dig en historie.

Da jeg var en ung knægt... nej, lad mig omformulere det; da jeg var en YNGRE knægt, lå det i kortene, at jeg skulle spille musik for a living. Jeg spillede ofte koncerter på skolen med mine venner, sad med min guitar i frikvarterene og i meget af min fritid (når jeg ikke skrev nyhedsbreve på min fars gamle hakkebræt af en skrivemaskine)...

Men så begyndte livets musak at spille, og jeg gled andre veje – du ved, hvordan det går.

Jeg blev sådan en middelmådig musiker, der drømmer om at stå på scenen i stedet for de store forbilleder.

I går så jeg en biograffilm med en af dem.

Og nu sidder jeg her i mit kommandocenter og lytter til bossen endnu en gang imens jeg hamrer mine fingre i det tastatur, som er blevet min scene.

Der er ikke noget publikum lige nu.

White board tavlen er visket ren, og mine kragetæer begynder at fylde den påny...

Med dagens plan for emails.

I den første kolonne 14 emails til en kunde, hvor jeg mangler at skrive de 6.

Næste kolonne med mine egne sager til black friday.

Ja, og så 2 kolonner til min kvindes yogaforretning.

Det bliver nok en lang dag på den scene, hvor alt kan ske, og hvor din hedenske vært ikke fortryder et eneste skridt, der har privilligeret mig med et liv, hvor 6 børn, 1 kvinde, 1 hund, 1 boss og en lille håndfuld kunder, venner og familie fylder livet med oplevelser i et stort rødt hus med Petersens brogede mursten og et masser af håb og lys.

Og lige i dette øjeblik...

Starter mit favoritnummer fra bossens nye album...

= = =

Chasing wild horses

= = =

En sang om at løbe - også fra sig selv – og måske en dag finde fred med at det er lige så håbløst som at jagte vilde heste til fods.

Anyway.

Det er jo sort fredag, så herfra skal blot lyde et højt hurra og god jagt derude...

Om 11 dage udkommer mit næste månedsbrev.

Det handler (blandt meget andet) om storytelling.

Og den frygt, vi alle må stå ansigt til ansigt med.

(Kun for læsere af mine daglige emails > )

Morten Spindler