Forskellen på emails og sodavand

Hvis du ser videnskabeligt på det... (og det gør du vel?), så er der absolut INTET, der taler for, at sodavand sødet med sukker er bedre end sodavand med kunstige sødemidler... Medmindre selvfølgelig, at du for en sjælden gangs skyld har brug for et sukker-rush.

Og det KAN man godt ha'.

(Brug for.)

For eksempel efter voldsomme traumer, som kidnapning, overfald, insulinsjåk, hjerneblødning... og ja, efter 20 minutter i trafikken på Black Friday.

Men ellers...

Så er lightsodavand bedre for dig.

De kunstige sødemidler som var »mistænkt« for at have skadevirkninger, findes naturligt i mange andre fødevarer (og i meget større mængder).

Ingen mistænker for eksempel æbler for at have skadevirkninger, selvom de indeholder masser af kemiske ingredienser.

Anyway.

Hypotesen er blevet afvist af videnskaben – langt på den anden side af rimelig tvivl.

Hvorimod sodavand med sukker er tættere på farligt, fordi du får en masse hurtigt optagelige kulhydrater.

Du kan være uenig med mig.

Men så taler du imod massiv forskning og enhver form for logik, for som sagt findes alle ingredienserne i fødevarer, som vi IKKE mistænker for at være farlige. Spørg bare Morten Elsøe, som har forsket i det og studeret al tingængelig forskning...

Nuvel.

Anderledes forholder det sig med emails.

Her hjælper kunstige sødemidler (som jeg ser det) ikke en tøddel.

Det vigtigste ved emails er faktisk slet ikke smagen, men hvem du sender dem til, og om dit tilbud er i overensstemmelse med det, de har brug for i deres liv lige nu. Hvordan du pepper dine ord eller dine psykologiske triggers op er sekundært.

Ikke nødvendigvis ligegyldigt.

Men sekundært.

Det primære er dine læsere og dit tilbud.

Okay, det har jeg lige sagt.

Men det er også vigtigt nok til at gentage.

Og en gentagelse mere…

Hvis du vil give dig selv en julegave, så er et abonnement på månedsbrevet fearless email warriors designet til at være et stærkt fundament under dit eget commitment, og jeg kan for min part sige, at commitment er den vigtigste faktor i mit liv som iværksætter. Meget stærkere end gode intentioner og alt andet, der kaldes light.

Med andre ord…

FEAR LESS, DO MORE

(Kun for læsere af mine daglige emails > )


Morten Spindler

 

Morten Spindler
Frydenlund 80, 7120 Vejle Ø
MOBIL +45 40379295
email@mortenspindler.dk
SPINDLER APS CVR 29815895

Bygget med Simplero ⇠ Dette er et sponseret affiliate-link, hvilket betyder, at jeg får en lille bid af kagen, hvis du køber Simplero efter at have klikket på det.