Den sovende dage i din salgsmappe

Lad mig fortælle dig en historie om storytelling.

Da jeg var dreng lærte jeg faget af store mestre i faget, der ikke anede noget om, at breve en gang ville blive erstattet af digitale pendenter kaldet e-mail (eller e-post) og at video i fremtiden ikke ville være et dyrt og utilgængeligt medie, som var top-bøvlet at få ud til publikum. Dengang sad jeg med papir og blyant for at skrive historierne af fra vinylplader og kassettebånd, og gætte mig til, hvilke akkorder, der ville lyde mindst forkert på min dengang billige western guitar.

Senere stod jeg som 18-årig på Ullevi Stadion i Göteborg og lyttede med ærefrygt, da Bruce fortalte, at han snart ville tage på en turne med Tracy Chapman, Yousu Ndor, Sting og Peter Gabriel, og at turnéen var til fordel for Amnesty International – i anledning at det var 40 år siden at ALLE lande underskrev menneskerettighederne.

Og i en indskudt bemærkning...

Tid er en relativ størrelse, hvad?

Jeg husker det, som var det igår (men det er 34 år siden), at han sagde de ord, og inviterede alle ud for at støtte koncerten.

Og så...

Satte gang i Dylan-klassikeren Chimes of Freedom.

Og prøv lige at høre, hvordan Dylans ord kan skabe billeder, du slet ikke anede at du havde i dig...

= = =

Far between sundown's finish, and midnight's broken toll

We ducked inside the doorway as thunder went crashing

As majestic bells of bolts struck shadows in the sounds

Seeming to be the chimes of freedom flashing...

-

Flashing for the warriors whose strength is not to fight

Flashing for the refugees of the unarmed road of flight

And for each and every underdog soldier in the night

And we gazed upon the chimes of freedom flashing.

= = =

Det er svært at hamle op med, ikke?

Men ikke umuligt.

Anyway, du kan med rette påstå, at jeg var heldig, for jeg voksede ikke op i en tid, hvor man IKKE blev fodret med ligegyldig youtube pladder og træls' tossers meninger i øst og vest om alt muligt. Jeg skulle selv opsøge eventyret og måtte arbejde hårdt for at få adgang til noget interessant. Men jeg var... dead set på at lære storytelling. Jeg vidste nemlig instinktivt at det en dag ville blive mit levebrød, på den ene eller den anden måde. Måske på flere måder.

Og jeg fik ret.

Om 7 dage sender jeg mit 26. månedsbrev om e-mail copywriting til trykkeren – det 4. af slagsen i det nye »fearless«. Det bliver også det sidste i dette årti, så det bliver et brag af et nummer, som handler om, hvordan du frigiver den sovende drage, du bærer rund på i din pæne salgsmappe... den drage, som hedder: Storytelling. Glæd dig til det nummer.

Hvis og såfremt, selvfølgelig...

At du har abonnement inden deadline, som er 10. december.

FEARLESS EMAIL RAMPAGE

(Kun for læsere af mine daglige emails > )

Morten Spindler